Tranevænget 35, Vellerup, 4050 Skibby
Her lærer man hurtigt, hvordan man knuselsker ...
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:4.495.000 DKK
- Ejerudgift: 2.097 DKK
- Boligareal:115 m2
- Grundareal:1.200 m2
- Værelser:2
- Carport:34 m2
- Byggeår:1974
Her lærer man hurtigt, hvordan man knuselsker ...
Halvøen Hornsherred, som den ligger der og deler Sjælland i et vest og øst, ja, det er en tak til istiden for at skabe det smukke landskab. Halvøen er med i kulturfællesskabet Fjordlandet, en etikette for de naturskønne områder omkring Roskilde Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord og Lammefjorden. Selvfølgelig har Hornsherred noget med horn at gøre, det fortæller sagn og overleveringer i hvert fald. Som et horn, der stikker op mellem fjordene. Eller fra vikingen kong Horn, der herskede over herredet og siden sin død kan ses som et ridende genfærd.
Toplækkert
Og det er her, vi er. I Hornsherred. Med vejnavne som Ørnevænget, Skadevænget, Spurvevænget, Storkevænget, Gøgevænget og Tranevænget, så er vi i fuglekvarteret i Vellerup Sommerby. Lad os sige det, som det er: Sommerhuset på Tranevænget 35 er et af dem, man kun vil knuselske. Det er fra 1974, men alt blev renoveret i 2015. Alt. Det har i dag så mange m2 sommerhus plus anneks, at her er der plads til familien med børn og venner, som slet, slet ikke vil hjem. Her er pool, udendørs bruser, loungeområde, spa og krukkefest. Alt er toplækkert, det hele er lige til at holde weekender, ferier og helligdage i. Gulvvarme i hele huset med vand-til-luft varmepumpe og luft-til-luft varmepumpe i annekset.
Lystfisker?
Over broen er der kun 40 minutter til København og 20 minutter til Ballerup. Det samme som fra Nordsjælland til byen. Alle udendørsaktiviteter i Hornsherred er muligt. Cykling er godt i det kuperede landskab. Skovene er gode at løbe i, og sejlerne sejler rundt i fjordene. Lystfiskerne, de elsker Vellerup Vig.
Kontaktperson

Kevin Sparwath Nielsen
Salgschef
kevin@eltoftnielsen.dk
31 14 79 05