Klint Strandvej 42, Klint Str V, 4500 Nykøbing Sj
Ja, det kan godt blive rigtig vildt heroppe …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.095.000 DKK
- Ejerudgift: 1.946 DKK
- Boligareal:83 m2
- Grundareal:800 m2
- Værelser:5
- Byggeår:1953
Ja, det kan godt blive rigtig vildt heroppe …
Når vandet i Kattegat aldrig står stille, når det altid er i bevægelse og altid rent, er det fordi tidevand, vind og gennemstrømning mellem Østersøen og Nordsøen altid holder vandet i bevægelse. Det mærkes især i Nyrup Bugt, hvor udsigten er dyb og evig, som den jo ikke er i i de lukkede fjorde. Havde mennesker en rovfugls øjne, kunne man se Hesselø og Anholt og måske Oslo langt derude. Man får nemt den der rå fornemmelse af hav, følelsen af, at dansk sommer føles større her. Ja, det kan godt blive rigtig vildt heroppe.
Gå på opdagelse
Klint Strandvej løber parallelt til stranden i Nyrup Bugt. Der er en ro på Klint Strandvej, hvor vandsiden med Kattegat hvisker med sine gentagelser. På landsiden står træerne og bøjer sig let i vinden. Sommerhuset i nummer 42 er et stenhus bygget delvist af sten fra stranden i 1953. Her er 83 m2 plus anneks på en 800 m2 stor grund. Der er skjulesteder i haven, hyggekroge og en havestue krammet inde af stensætninger. Ja, haven er en have af den slags, man går på opdagelse i. Stranden er på den anden side af strandvejen. Geografien fortæller, at det er her, Solen både går ned og op.
Tæt på Rørvig
Mod nordvest ligger hyggelige Klint Havn og Klintebjerg med sine 35 meter høje klinter med stier og den smukkeste udsigt. Nedenfor klinterne er der fossiler, de skal bare findes. Badevandet er fantastisk, vandet er altid friskt med sandstrande mod vest. Lystfiskere, kajakroere og windsurfere har en fest i Klint. Og er vandet i Hesselø Bugt for livligt, er der ikke langt til hverken Sejerø Bugt eller Isefjord. For vandrere og lycrabrumbasser på racercykler er Klint et paradis. Golfspillere, ja, de skal kigge i retning af Højby, hvor der er flere baner at slå sig løs på. Beliggenheden bliver ikke meget bedre så tæt på Rørvig.
Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93