Malmøgade 9, 1, 2100 København Ø

Tusind tak, Kong Christian, ved højen mast, det hele er her endnu...

Malmøgade 9, 1, København Ø - Plantegning

Specifikationer

Ejerlejlighed
  • Pris:21.000.000 DKK
  • Ejerudgift: 12.588 DKK
  • Boligareal:232 m2
  • Værelser:6
  • Byggeår:1904
  • Energimærke:
    C

Tusind tak, Kong Christian, ved højen mast, det hele er her endnu...

Lundsgade, Upsalagade, Stockholmsgade, Malmøgade. Ja ja, man skulle tro, at svenskerne havde besat den sydligste del af Østerbro. Ikke helt tilfældigt, at kvarteret kaldes Svenskekvarteret. Det er en af de mest civiliserede og kulturelle beliggenheder i København, for med Østre Anlæg, Statens Museum for Kunst og kunstmuseet Den Hirschsprungske Samling er en væsentlig del af den danske kulturarv samlet her. Bag anlægget ligger Kongens Have, hvor Christian 4. byggede Rosenborg Slot og anlagde en lysthave og køkkenhave i begyndelsen af 1600-tallet. Tusind tak, Kong Christian, ved højen mast, som vi synger, for det hele er her endnu.

Med bonus øverst oppe
Lejligheden i Malmøgade 9 ligger på 1. sal med elevator lige til døren, nemt og ligetil. Den er så skønvirkeklassisk med alt det håndværk, der blev masseret ind i byggeriet i begyndelsen af 1900-tallet: stuk, fine rosetter, høje paneler, smukke kakkelovne, sprossede dobbeltdøre og højt til loftet, så man føler sig hjemme i en menneskelig skala. Her er 232 m² bolig med altan mod gården. Bonussen i det hele er den fælles tagterrasse med udsigt over hele København, for bortset fra kirker, tårne og spir er der ikke mange bygninger i byen, der er højere end 5 etager. Der skal ikke meget til for at løfte hele herligheden til et meget højere niveau.

Parkering er nem
Ejendommene i kvarteret er stort set alle bygget i perioden omkring år 1900. De er smukke repræsentanter for Skønvirketiden, hvor håndværkerne med murerske, mørtel og trillebør erklærede krig mod dovenskaben i byggeriet. Kvarteret er et centralt helle i København, et åndehul, et refugium væk fra byens trafik og ballade. Parkering er altid nem, lejlighederne i kvarteret er store, så her er færre mennesker om at dele de mange parkeringspladser på gaden. Tog og metro fra Østerport Station kører til lufthavnen på 15 minutter.

Bestil salgsmateriale

Malmøgade 9, 1, 2100 København Ø

Hej **name**, du har bestilt salgsmateriale på Malmøgade 9, 1. Mange tak, du kan se materialet direkte her på skærmen om lidt. Hvis ikke, hører vi gerne fra dig. Vi kontakter dig en af de nærmeste dage for at høre hvilke tanker du gør dig om Malmøgade 9, 1.

Kontakt­person

Nana Manniche Lillelund

Nana Manniche Lillelund
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
lillelund@eltoftnielsen.dk 41 34 86 12

Udforsk andre boliger af samme type
Ejerlejlighed