Bøgevej 65, Horneby, 3100 Hornbæk
Det lyder da lidt mere af Monaco end en madpakke på stranden …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:6.500.000 DKK
- Ejerudgift: 3.760 DKK
- Boligareal:155 m2
- Grundareal:985 m2
- Værelser:6
- Carport:28 m2
- Bygget/ombygget:1964/1969
Det lyder da lidt mere af Monaco end en madpakke på stranden …
Hvis man som Pocahontas kan lide at kramme træer i skoven, ja, så kan man da slet ikke lade være med at kramme sommerhuset på Bøgevej 65 i Hornbæk. Det er et bjælkehus fra 1964 på 155 m2, altså et stort sommerhus med plads til familien med børn og venner, som slet ikke vil hjem. Stort køkkenalrum, stor brændeovnsstue, stor udestue, stor syd- og vestvendt terrasse med sol på små og store maver hele dagen, stor græsplæne på den 985 m2 store grund. Ja, alt er stort. Det ligger lidt væk fra al halløjet i byen, men ikke længere end man kan gå.
Drachmann og Krøyer
Hornbæk er, hvis ikke den mest, så i hvert fald én af de mest attraktive sommerhusbyer på Nordkysten kun 40 minutter fra København. Det har den så været i 100 år, for det var Hornbæk, kunstnerne og den tids kreative klasse tog til i begyndelsen af 1900-tallet. Som Skagen har Hornbæk det særlige lys. Drachmann og Krøyer kom her, de er for den danske riviera, hvad Matisse og Picasso var for den franske. Kører man bare lidt længere vestpå til strandene mod Kattegat, skal man til Vesterhavet for at finde en kyst i Danmark, der er lige så rå, foranderlig og fascinerende at male.
CORI, Copenhagen Riviera
Der er gå- og cykelafstand til alt, til caféerne, restauranterne og indkøbene i Hornbæk, til stranden, som er en af de bedste på Sjælland, til solnedgangene, til havnen og skoven. Hornbæk er ikke en sommerby, der sover tornerosesøvn om vinteren. Mange vælger at bo her hele året, så der er altid liv og åbne butikker i byen. Lige om lidt åbner luksus-badehotellet CORI Hornbæk Hotel, som med spa, restaurant og udsigt over Øresund vil gøre byen endnu mere attraktiv. CORI er en kort sammentrækning af ’Copenhagen Riviera’. Ja, det lyder da lidt mere af Monaco end en madpakke på stranden.
Kontaktperson

Lars Lyngholm Eriksen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92