Blåbærvej 47, Hørby, 4300 Holbæk
Når Solen, Månen og stjernestøvet ser sig selv i spejlet …
Specifikationer
Villa
- Pris:2.995.000 DKK
- Ejerudgift: 2.176 DKK
- Boligareal:161 m2
- Grundareal:708 m2
- Værelser:6
- Byggeår:1974
- Energimærke:C
Når Solen, Månen og stjernestøvet ser sig selv i spejlet …
Helårshus. Med Hørby Lystbådehavn som læhegn lige om hjørnet står huset på Blåbærvej 47 på en af de rigtige gode matrikler ved Holbæk Fjord. Ja, stik syd, bare for at begynde et sted, stik syd er udsigten mod middelalderbyen Holbæk på den anden side af fjorden og færgen, som pendulerer mellem Holbæk og den smukke ø Orø. Det er et hverdagsbillede, som altid aldrig er det samme. Lyset forandrer sig, vandet skifter farve, Solen spejler sig i vandoverfladen hele dagen, det samme gør Månen og mælkevejen, når de drysser måne- og stjernestøv ned i fjorden, fordi dagslyset er brugt op. Mageløst er det.
Masser af udenfor indenfor
Blåbærvej er en blind vej, og nummer 47 står som det næstsidste hus i bunden af vejen med marker og natur som nabo. Absolut ingen trafik her. Huset er fra 1974, charmerende er det med sine store vinduer, altså masser af lys, masser af udenfor indenfor. Udsigt til havnen, udsigt over fjorden og hele vejen til Holbæk. Her er 161 m2 bolig med flere soveværelser, alt er velholdt, og huset står højt og sikkert på den 708 m2 store grund.
Alt er godt for børnefamilien
Institutioner og skoler ligger tæt på Blåbærvej, alt er godt for familien med børn. Holbæk Fjord er bade- og fiskevand, og så er der masser af muslinger og snegle i fjorden. Dem spiser hættemågerne, sølvmågerne, stormmågerne og fjordternerne. Hørby Færgekro er den hyggelige kro i vandkanten. Det er her de lokale mødes, men sommerhusgæster og turister fra nær og fjern kommer også. Og det er til at forstå, for her serveres rigtig god mad med bølgeskvulp i ørene og fjordudsigt i øjnene. Indkøb i Holbæk er en tur på 10 minutter. Holbæk er en by med højde og fart, den er én af Danmarks købsstæder bare 60 kilometer fra København. Siden 1980’erne har byen været en af de hurtigst voksende større byer i Danmark, og var blandt de fem hurtigst voksende i 00’erne.
Kontaktperson
Martin Mayland Rasmussen
Ejendomsmægler MDE
martin@eltoftnielsen.dk
20 82 35 43