Lundedalsvej 4, 3210 Vejby
Hvem klapper med vingerne, når de flyver forbi?
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:6.895.000 DKK
- Ejerudgift: 4.517 DKK
- Boligareal:131 m2
- Grundareal:1.200 m2
- Værelser:4
- Byggeår:2023
Hvem klapper med vingerne, når de flyver forbi?
Nogle sommerhuse er så lækkert bygget, at man kunne flytte ind og bo der resten af livet. De har alt hvad et forvænt menneskehjerte kan ønske sig. Sådan er det med sommerhuset på Lundedalsvej 4 i Vejby. Med 131m2 i ét plan er det et tiptopmoderne hus bygget i 2023. Alt spiller, fjernstyret varmesystem, badeværelser, køkken, mange soveværelser, udebruser, masser af lys og luft. Her er også 4m2 skur til opbevaring. Alt er lige til at flytte ind i. Ja, den ældre generation kan efter bare ét sommerhusår bo her hele året. Grunden er på 1.200 m3 med jacuzzi på loungeterrassen, hvor Solen skinner hele dagen. Her kan man slappe af i en liggestol uden en trevl på kroppen, ingen kan kigge ind. Jo, fuglene kan, og de klapper endda med vingerne af hele herligheden, når de flyver forbi. Derudover er der adgang til privat strandtrappe via. grundejerforeningen.
49 meter over havet
Kig mod vandet og se til venstre, dér ligger Tisvilde. Kig en smule længere til højre, dér ligger Rågeleje. Det er bare 1 kilometer den ene vej, 4 den anden. Vejby Strand med Tisvildelund er et fint, gammelt sommerhusområde og er med sine 49 meter over havet det højeste punkt på den Nordsjællandske kyst. Med sine høje skrænter på strækningen fra Tisvilde til Rågeleje er naturen udansk, vi lige så godt kunne være i det sydlige England. Ikke helt tilfældigt har området et stednavn som det engelske Heatherhill.
Alle troldeskovstier fører til vandet
Indkøb er det lokale supermarked eller en tur til Tisvilde. Tisvilde og Vejby er nogle af de mest populære sommerhusbyer i Danmark. Med kun 40 minutter til København er det hurtigt og nemt at holde weekender her hele året. Alle troldeskovstier i Tisvilde fører til vandet. Byen har et lystfuldt sommer- og aktivt vinterliv, sjove loppemarkeder, egen biograf og togstation, økologisk slagter, et berømt badehotel og gode restauranter.
Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00