Strandvejen 226A, 2, 3070 Snekkersten

Det er svært at være sur på en adresse, der dufter af vaffel …

Strandvejen 226A, 2, Snekkersten - Plantegning

Specifikationer

Ejerlejlighed
  • Pris:10.500.000 DKK
  • Ejerudgift: 6.173 DKK
  • Boligareal:211 m2
  • Værelser:4
  • Bygget/ombygget:1895/2006
  • Energimærke:
    C

Det er svært at være sur på en adresse, der dufter af vaffel …

Med næsten 10.000 kilometers kystlinje i Danmark er der en del veje, der har stednavnet ’Strandvejen’ på vejskiltet. Nogle få af de kilometer ligger mellem Helsingør og Hellerup. Pittoreske er mange af de små fiskerbyer, Strandvejen går igennem, som eksempelvis den i Snekkersten. Stor er den ikke, den gamle fiskerby, men stor nok til at have indkøbscenter, flere skoler, et idrætscenter og en lille, hyggelig havn med fiskeri og mange lystbåde. I 1950erne og 60erne var havnen centrum for en fest af tunfiskeri, og den historie er måske slet ikke slut, for tunen er tilbage i Øresund

 

Mageløs udsigt

Øverst oppe i Ejendommen Strandvejen 226 ligger en penthouselejlighed på 211 m2 bygget og udmatrikuleret i 2006 med ny tagkonstruktion. Heroppe er alt 20 år ungt med en udsigt så mageløs fra Helsingør i nord, til Hven i øst og hele vejen ned til København i syd. Altså en 180 graders udsigt, som en ingeniør ville sige. Med loft til kip, store vinduer og flere altaner er den en lejlighed med masser af rum og lys. Når vandet i Øresund ind imellem viser tænder, så er her vand i luften og salt på læberne. Sådan er den maritime natur. Den fine iskiosk på matriklen hører til ejendommen, ja, den er adresseret til turister og strandgæster på den anden side af Strandvejen. Med 4 soveværelser, privat parkering, fælles have og sejlklub i havnen er den en oplagt lejlighed til familien med børn.

 

Populær by

Store indkøb, caféer, restauranter og lækre butikker, ja, det er en tur til enten Espergærde eller Helsingør. Snekkersten kommer fra snekkerstenen, hvor fiskere i tidernes morgen fortøjede deres Snekker, en lille klinkbygget sejljolle brugt til fiskeri, der stadig kan opleves i havnen. Med lidt over 6.000 indbyggere er Snekkersten en populær by. Kystbanen stopper på Snekkersten Station, herfra tager turen til København kun 35 minutter.

Bestil salgsmateriale

Strandvejen 226A, 2, 3070 Snekkersten

Hej **name**, du har bestilt salgsmateriale på Strandvejen 226A, 2. Mange tak, du kan se materialet direkte her på skærmen om lidt. Hvis ikke, hører vi gerne fra dig. Vi kontakter dig en af de nærmeste dage for at høre hvilke tanker du gør dig om Strandvejen 226A, 2.

Kontakt­person

Lars Lyngholm Eriksen

Lars Lyngholm Eriksen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk 60 40 72 92

Udforsk andre boliger af samme type
Ejerlejlighed