Varhøj 31, Veddinge, 4540 Fårevejle
Dronning Magrethe og skurvognen i Veddinge Bakker …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.295.000 DKK
- Ejerudgift: 4.206 DKK
- Boligareal:66 m2
- Grundareal:3.690 m2
- Værelser:2
- Bygget/ombygget:1967/2023
Dronning Magrethe og skurvognen i Veddinge Bakker …
Lidt royal er man vel altid som dansker. Især når man efter sigende har været så heldig at få fingre i en af vejvæsenets skurvogne fra Falster, som Dronning Magrethe spiste sin frokost i som ung arkæolog. Skurvognen står nu sammen med en anden skurvogn som annekser på en af de smukkeste beliggenheder i Veddinge Bakker. Nåh ja, selvfølgelig som annekser til et hovedhus, som oprindeligt er fra 1961, men som i 2023 blev bygget om til et nyt og lækkert sommerhus på 66 m2. Pivhyggeligt er det hele.
Ingen trafik her. Mange tak
Vi er i de gamle guders kvarter. Varhøj betyder ’udsigtspunkt’ på gammeldansk, og det giver mening, for sommerhuset på Varhøj 31 ligger højt i terrænet. Man behøver ikke ligge i 1. række for at have vandudsigt. Man skal såmænd bare ligge højt nok i terrænet. Grundene er store heroppe, der er langt til naboerne. De 3 terrasser følger lyset på stjernevejen til solnedgang, og her er den flotteste til vandet i Sejerø Bugt. Med 3.690 m2 er matriklen stor, her er plads til både skov og sø, masser af frugttræer, rådyr og sangfugle som nattergale og rødhalse. Varhøj er en lukket vej, ingen trafik her. Mange tak.
Ned og op, sådan er det at bo 50 meter over vandet
Sejerø Bugt har nogle af de bedste strande på Sjælland. Fra huset er der 5 minutter til vandet, 15 minutter hjem. Ned og op, sådan er det at bo 50 meter over havet. Vandet er rent, det fornyer sig med bevægelse, det er altid klart. Fårevejle ligger bare en time fra København. Fårevejle er en del af det UNESCO-bevarede område i Odsherred. Det er en af de mest populære sommerhusbeliggenheder på Sjælland med hyggelige gårdbutikker, hvor børn plukker jordbær og graver kartofler op. Lycrabrumbasserne med kliksko er vilde med at køre på cykel i bakkerne. Op og ned. Kajakfolket og lystfiskerne er vilde med vandet og ørrederne. Sommerhusfolket er vilde med det hele.
Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93