Gøgevej 17, Gudmindrup Lyng, 4573 Højby
For børn, kysseglade teenagere, solelskere og læseheste …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:2.895.000 DKK
- Ejerudgift: 3.053 DKK
- Boligareal:45 m2
- Grundareal:871 m2
- Værelser:3
- Bygget/ombygget:1971/1981
For børn, kysseglade teenagere, solelskere og læseheste …
Guld, sølv og bronze. Sådan er podier indrettet, når der skal deles medaljer ud. Antag, at der fandtes en officiel badestrandsguldmedalje på Sjælland, så ville Gudmindrup Strand være med i opløbet blandt de sidste 2. Den har klitter, den har det hvideste sand, og så er den lavvandet. Den er for kysseglade teenagere, glade solslikkere, læseheste, vinterbadere, modne voksne og mormor og morfar, den har bemandet livreddertårn hele sommerferien, og så er vandet altid i bevægelse, altid klart, altid rent.
Fred og ro
Sommerhuset på Gøgevej 17 ligger bare 2 gåminutter fra Gudmindrup Strand. Det står på den vildeste grund i den forstand, at her får græsserne og lyngen lov til at vokse lige så vildt de vil. Her gemmer rådyrene sig med deres rålam, for her er i kvarteret er der fred og ro i klitter og lyng. Det er et hyggeligt sommerhus bygget i 1971, ikke kæmpestort, men stort nok til den lille børnefamilie. Grunden er på 871 m2. Med den nye omfartsvej tager det bare 60 minutter at køre til København. Der er flere golfbaner i Højby og den smukkeste natur. Bakkerne i Odsherred er et eldorado for lycrabrumbasserne på deres fantastiske cykler.
Tiden drypper afsted
Postnummeret er 4573 Højby, hvor tiden drypper lidt afsted. Men Nykøbing Sjælland ligger tæt på, her er der højde og fart på med caféer, gode restauranter og lækre butikker. Hawai ligger også lige nede ved stranden med is og burger. Ja, og så er der den gamle købsmandgård Lynggården, som i dag er pizzaer og Tir Bakery.
Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93