Langelinie Allé 25A, 2. th, 2100 København Ø
En drøm uden bopælspligt...
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:21.500.000 DKK
- Ejerudgift: 10.755 DKK
- Boligareal:161 m2
- Værelser:3
- Byggeår:2001
- Energimærke:B
En drøm uden bopælspligt...
Der er et særligt lys og en slående storhed over Langelinie. Der emmer af historie. Engang lå der eksotiske skibe ved kajen, der krydsede verdenshavene. Den Lille Havfrue og Gefionspringvandet, som er skønt at spadsere til, er der stadig. Det nye er de eksklusive lejligheder, som blev bygget lige efter årtusindeskiftet. At bo på Langelinje er at bo centralt, moderne og samtidig historisk smukt.
Nærmest som en hotelsuite.
Med 161 m2 er lejligheden på Langelinie Allé rummelig. Udsigten til vand fra alle vinduer påvirker sindet, og gør den tryg, rar og rolig, når man er der alene. Men dens luftige rammer gør også, at den elsker selskabelighed, og et cocktailparty på 20 personer er ingen sag her.
Alt er maritimt, 2 altaner, én mod Øresund, den anden mod det indre bassin, altså som sagt vand i udsigten med Trekroner, Østerbro, Refshaleøen og Operaen som statister lige uden for vinduerne. Ejendommen er fra 2001, og lejligheden ligger i den del af ejendommen med mest lys. Her er sol hele dagen på altanerne og indenfor hele vejen rundt. Vi er på 2. sal, deroppe, hvor horisonten er dybere og vandet fylder mere i udsigten. Simonsen og Czechura køkken, smukke gulve, alt er lækkert og lige til at flytte ind i. Privat parkering udenfor, og elevator fra den private, aflåste parkering i kælderen med vaskeplads, nemmere bliver det ikke at have bil på Østerbro. Her er fælleslokale og gæstelejlighed, cykel- og barnevognskælder. Ja, der er tænkt på det hele.
Alt er lige om hjørnet
Det er en lejlighed der gør livet nemmere. Langelinie ligger strategisk godt, så man hurtigt kan komme nord eller vest på, hvis man vil ud af byen. Alt er lige ved hånden, alt dét som trækker: livet med gode restauranter i midten af København, teatrene, parkerne og selvfølgelig lufthavnen. Selvom det ikke er en lejlighed, man har lyst at flyve fra, har man valget, da lejligheden ikke har bopælspligt.
Kontaktperson

Joachim Kiilerich Selnæs
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
Joachim@eltoftnielsen.dk
40 96 04 08