Goldschmidtsvej 22, 2000 Frederiksberg
Stilren art deco med løvebrøl og andre vilde dyr ...
Specifikationer
Villa
- Pris:29.800.000 DKK
- Ejerudgift: 26.366 DKK
- Boligareal:422 m2
- Grundareal:1.165 m2
- Kælder:187 m2
- Værelser:12
- Garage:31 m2
- Bygget/ombygget:1936/1973
- Energimærke:D
Stilren art deco med løvebrøl og andre vilde dyr ...
Ja, det tænker man jo ikke lige over. Men der har altså boet mennesker helt tilbage til bronzealderen på toppen af Valby Bakke dér, hvor Frederik den 4. byggede sit sommerslot et par tusinde år senere i italiensk barokstil. Men herfra skal vi helt op til midten af 1800-tallet, før der for alvor skete noget. For bare 160 år siden var Vesterbro og Frederiksberg nemlig marker og nyttehaver ude på landet. Men så blev den gamle Vesterport revet ned og landevejen ud af byen blev til Vesterbrogade hele vejen til Frederiksberg. Ned med portene, ud i verden, sådan får en by nyt udsyn, sådan bliver en by større.
Nemt at fare vild
Huset på Goldschmidtsvej 22 er bygget i 1936 i stilren art deco. Det er en strømning uden politisk budskab mellem 1920 og 1939. Stilen lægger vægt på at skabe arkitektur og kunst med fokus på elegance og funktion og glødende farver hentet fra fauvismen. Med 422 m2 bolig og 187 m2 underetage er det et stort hus, altså masser af plads til familien med børn og alle deres venner på besøg. Ja, det er nemt at fare vild, derfor en god idé at have en plantegning med for at finde rundt de første par uger efter indflytning. Alt blev renoveret i 2015 med køkken, badeværelser, gulvvarme, el og vand. Grunden er på 1.165 m2, vestvendt er den med gammel beplantning i haven. Kun fugle og de hvide skyer kan kigge ind.
Sin egen kultur
Institutioner og skole ligger lige om hjørnet, det samme gør S-tog og KB Hallen med fodbold og tennis. Frederiksberg Have og Søndermarken er en kort gåtur. Og så er Peter Bangs Vej i dag en vej med caféer, bager og lækre butikker. Frederiksberg har løvebrøl og vilde dyr i Zoologisk Have. Frederiksberg har park, slot, restauranter, caféer, museer, teatre, kirke, alléer, smukke tennisbaner og trendy butikker. Det har København måske også, nuvel, men slet, slet ikke som på Frederiksberg. Selv om Frederiksberg er omringet af København, har byen altid haft sin egen kultur.
Kontaktperson

Nicolai Glad
Filialchef
Ejendomsmægler & Valuar MDE
glad@eltoftnielsen.dk
20 45 16 79