Strandvejen 132A, 2. tv, 2900 Hellerup
Det store eventyr at være mig...
4. jan, 2026 14:30 - 14:50
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:12.500.000 DKK
- Ejerudgift: 8.809 DKK
- Boligareal:143 m2
- Værelser:5
- Bygget/ombygget:1899/1997
- Energimærke:D
Det store eventyr at være mig...
”Jeg accepterer det store eventyr at være mig,” sagde den franske forfatter Simone de Beauvoir. Ja, manglende selvtillid kan man ikke sige, hun led af. Det samme kan man sige om de mange ejendomme på Strandvejen i Hellerup. De er bygget i den historicistiske periode, som hentede sin inspiration fra renæssancen, gotikken og barokken. Facaderne er lidt tunge, de er symmetriske med ornamenter og ses især som bypalæer. De er bygget med så stor selvtillid, at de står her endnu som et eventyr, der bare bliver ved.
Skeløjet
Lejligheden Strandvejen 132A er fra 1899. Med 143 m2 er den en stor lejlighed, og som hjørnelejlighed med karnap har den fordelen ved at være skeløjet: Den kan se både til højre og venstre, så den er også en lejlighed med masser af lys. Den er renoveret til en uforskammet lækker bolig med 3 gode værelser med højt til loftet, masser af skabsplads og sydvendt altan. Alt er lige til at flytte ind i. Øregårdsparken ligger lige om hjørnet, det samme gør stranden, de hyggelige sundveje til Øresund, de smukke tennisbaner, havnen, standen, strandpark, caféerne, restauranterne og de lækre butikker på strandvejsstrøget.
Hellerup
Hellerup er den første by ud af København mod Nordsjælland. Ja, fra Hellerup er der ikke langt til al balladen i København. Måske derfor tidligere tiders velhavere ofte valgte Hellerup, når de med mursten, håndværk, plads og højt til loftet ville sig selv, deres samtid og eftertid noget. De smukke ejendomme, palæerne, de markante bygninger, de er stadig populære. Sikkert er det, at der ikke kommer flere bypalæer i vores levetid med en historie, der er over 125 år gammel.
Kontaktperson

Christina Linnet
Salgschef
Cand.merc.
linnet@eltoftnielsen.dk
24 24 74 55