Amerika Plads 23, 1. tv, 2100 København Ø
Udvandrerne vinker, nogle græder, andre smiler anspændt...

Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:10.200.000 DKK
- Ejerudgift: 7.389 DKK
- Boligareal:154 m2
- Værelser:4
- Byggeår:2017
- Energimærke:A2015
Udvandrerne vinker, nogle græder, andre smiler anspændt...
Det er 1885. Luften er fugtig af kulrøg og havsalt, og på kajen står hundrede af mennesker ved frihavnen tæt sammen. Kuffeter, knyttede bylter og kasser med mad og tøj er stablet i bunker, mens familier krammer hinanden farvel. Måske for evigt. Nogle græder, andre smiler anspændt, som om modet skal holdes oppe for enhver pris. På dækket står udvandrerne og vinker med lommetørklæder, andre holder børnene tæt ind til sig. Og så begynder skibet at sejle for til sidst at blive til en sort prik i disen.
Nu er det 2025. Sådan var Frihavnen for 140 år siden. I dag er havnen Amerika Plads i et internationalt miljø, ja, en af de mest eksklusive adresser i København. Ejendommen i nummer 23 står på kajen lige dér, hvor bådene til Amerika i sin tid lagde til og fra. Den er bygget af den klassiske, røde mursten i 2017. Lejligheden på 1. sal er på 154 uforskammet lækre m2 med store terrasser mod øst og syd. Altså sol det meste af dagen og derfor en meget lys lejlighed. Her er fred og ro. Mulighed for parkeringsplads i kælderen, herfra er der elevator direkte op til lejligheden. Her er gulvvarme über alles, alt er lækkert og lige til at flytte ind i. Her er havn, havudsigt, solopgang og den svenske kyst mod øst, hvor aftenlyset mørknes i Nordsjælland, mod vest går Solen ned på Sjælland.
Nordhavn og den gamle industri i kvarteret er tænkt ind i den nye arkitektur. Nyt møder gammelt, havn møder by. Havnebad, butikker, caféer og shopping blander sig med boliger og gør området til en selvstændig bydel med eget liv og et særligt præg. Amerika Plads er den nye nabo til Kastellet og Churchillparken. Resten af København er lige om hjørnet. Det gælder de bedste restauranter, caféerne og de lækre butikker, og det gælder kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater, skuespillet i Skuespilhuset, de grønne væresteder som Sankt Annæ Plads og Kongens Have.











Kontaktperson

Nana Manniche Lillelund
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
lillelund@eltoftnielsen.dk
41 34 86 12