Østerbrogade 54C, st. tv, 2100 København Ø
Her flanerer man turen rundt om Søerne...
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:12.495.000 DKK
- Ejerudgift: 9.524 DKK
- Boligareal:155 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1889
- Energimærke:C
Her flanerer man turen rundt om Søerne...
Agh, er den første indskydelse, hvis man kommer fra provinsen og står foran ejendommen lige ved Søerne. For Østerbrogade er da både større, bredere og meget, meget længere. Ja, det er den da, men her snyder den vejnettet ved fra nord mod Indre By at slå et lille smut til venstre lige over for Sortedams Sø. Så her i sidegaden er der stille og roligt. Bare 50 meter er der til søen, som flyder sammen med den blå himmel hele vejen til Dronning Louises Bro. 6 kilometer er der rundt om Søerne på de brede promenadestier. Her flanerer man turen rundt, der bliver nippet til kaffen på caféerne og kysset på bænke og holdt i hånden. Om vinteren bliver vandet stift, og så er det tid til at løbe på skøjter, som Stampe sagde til Bambi.
Da håndværket kom tilbage i byggeriet
Vi skal ikke så langt op, bare op til den høje stuelejlighed, der lige så godt kunne være en 1. sal. Virkelig lækker er den, og det gælder hver eneste af de nyrenoverede 155 m2. Masser af plads, som der altid er i en herskabslejlighed. Her er stuk og rosetter i loftet, høje paneler, tunge fyldningsdøre, radiatorskjulere og højt til loftet. Minimalister får nervøse trækninger her. Sådan byggede man i 1889, da ejendommen stod færdig. Massive, brede planker i fyr, køkken fra Oak Studio, de smukke badeværelser med fliser fra File under Pop, altan, alt er lækkert. Ejendommen er fra 1889 bygget i den periode, hvor håndværket kom tilbage i byggeriet.
Nyt møder gammelt
Østerbro er ubetinget er et af de mest populære kvarterer i København, og det gælder især adresserne med udsigt til Søerne. Alt i byen er tæt på, selv Indre By er en gåtur hjem efter en tur i byen. Hvor Østerbro er restauranter, caféer, lækre butikker og Christianiacykler med børn og indkøb på ladet, er Nordhavn på den anden side af Strandboulevarden et spændende, maritimt kanalmiljø. Områdets gamle industri er tænkt ind i den nye arkitektur. Nyt møder gammelt, havn møder by. Havnebad, butikker, caféer og shopping blander sig med boliger og gør området til en selvstændig bydel. Bare få hundrede meter fra Østerbrogade.




















Kontaktperson

Lasse Folkmann
Ejendomsmægler MDE
folkmann@eltoftnielsen.dk
29 90 90 22