Stauder har det med at blomstre så diskret
Stauder har det med at blomstre så diskret, at man får lyst til at sige: Kom nu, stauder, lidt mere entusiasme. Nå, men her i efteråret skal de op af jorden i september eller oktober. Del rødderne, så får man flere og flottere stauder i haven og begrænser risikoen for plantesygdomme.
En staude er en flerårig, urteagtig plante. Nogle kryber sig nærmest hen af jorden, når de vokser, mens andre bliver til 2 meter høje planter. Stauder fås i alverdens former og farvepaletter. Stauder vokser især i bredden og bliver kraftigere år for år.
Med tiden kan midterste del af en staude blive kedelig, og derfor er det en god ide at dele planten og skille den kedelige del fra. Kraftige stauder skal helst deles hvert tredje år. Deling af stauder er også en mulighed for at få nye planter til en anden del af haven, eller bytte planter med naboen.