Classensgade 17A, 1. tv, 2100 København Ø
Skønvirke fra entréen og hele vejen op til skorstenen …

Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:10.995.000 DKK
- Ejerudgift: 10.245 DKK
- Boligareal:139 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1909
- Energimærke:D
- Tjek boliglån
Skønvirke fra entréen og hele vejen op til skorstenen …
Classensgade er godt nok Østerbro, men den er i virkeligheden en grænsegade. Gaden er nemlig den næstsidste gade mellem Østerbro og Indre By. Men sådan var det slet ikke, da industrimanden, storgodsejeren, kanonstøberen, fajancebrænderen og generalmajoren Johan Frederik Classen i slutningen af 1700-tallet ejede det meste af jorden på Østerbro. Ja, som den gang var langt ude på landet med marker og gårde med køer og grise. I dag er Classensgade en hyggelig gade med lune caféer, butikker med økøindkøb og bageri med lækkert brød. Fra Strandboulevarden hele vejen op til Søerne er Classensgaarden i Classensgade en af de mest attraktive beliggenheder i København.
Skønvirke
Bare 100 meter fra Søerne står en ejendom fra 1909. Fra entréen på gadeplan og hele vejen op til skorstenen er det tydeligvis en ejendom bygget i Skønvirke, som var stilperioden mellem 1895 og 1920. Perioden var en markant og velplaceret skideballe til dovenskabet i byggeriet. Skønvirke bragte håndværket tilbage, facaderne blev udsmykket med det bedste, murerfaget kunne tilbyde, stuk fik en ny signatur, træudskæringer fik sin renæssance, der blev lagt elektricitet i væggene og glarmestrene kittede farvet glas i vinduerne. Og heldigvis har lejligheden på 1. sal bevaret alt det bedste fra Skønvirke. Her er højt til loftet, stuk, høje paneler, vægpaneler, træudskæringer og smukke fyldningsdøre. Den er på 139 m2 og renoveret med nye el- og vandinstallationer og gulvvarme. Her er stille som en kirkemus på listefødder. Alt er smukt med den måske mest børnevenlige legegård i København.
Søerne for evig tid
Og Søerne, suk og gisp, de smukke søer. De er der på guldalderens malerier, i den tidlige litteratur og historiebøgerne. Og de vil være der altid, for med fredningen i 1966 fik de 3 søer i København et løfte om evigt liv. Børn og voksne giver ænder og svaner mad. Der bliver kysset på bænke og holdt i hånden. Og selv om promenaderne er tænkt til borgere, der promenerer og flanerer turen rundt om søerne, så er her også plads til svedende motionister og termokander og caféer.
Tak for at læse med hertil.

























Kontaktperson

Lasse Folkmann
Ejendomsmægler MDE
folkmann@eltoftnielsen.dk
29 90 90 22