Kystvej 42, 3210 Vejby
Love Is In The Air …
7. sep, 2025 14:00 - 14:30
Love Is In The Air …
Selv om sommerhuset på Kystvej 42 står højt i terrænet i 2. række til noget af det bedste badevand på Sjælland, så er der er salt og vand på læberne og havduft i næsen, når det blæser en hel eller halv pelikan fra nord. Til gengæld er her også læ, og læ, det er godt for alle, som slikker sol eller får sig en morfar på ryggen med en krimi på maven. Kun himlens fugle kan kigge med. Love Is In The Air, som Poul Young sang i slutningen af 1970erne.
Kystvej 42 er er bygget i 2006, annekset er bygget i 2018 og indeholder både badeværelse og sauna, ejendommen står så lækkert at alle 133 m2 er lige til at flytte ind i. Her er åbent til kip, altså masser af rumfornemmelse, masser af lys, masser af plads til familien med børn og venner på besøg. Ikke meget vedligeholdelse her de næste mange år. Grunden er på 1.105 m2 med en have, hvor græsset er kultiveret klippet med lavendler i flor. Trappelaugets private trappe ned til vandet ligger 75 meter lige om hjørnet. Vandet dernede i Kattegat er altid i bevægelse, altid klart, altid rent.
Postnummeret er 3210 Vejby Strand, som har 2 berømte naboer: En cykel- eller gåsmuttur på 2 kilometer til Tisvilde, 3 til Rågeleje. Vejby Strand er et fint, gammelt sommerhusområde. Naturen er udansk, vi lige så godt kunne være i det sydlige England. Den berømte fiskemand har åbent hele året, en gåtur på bare 500 meter. Når man på en god sommeraften løber tør for dagslys, så sætter man sig på trappeplateauet og kigger på solnedgangen og himlen med alle dens engle, stjernestøv og månelys i kinddans. Kun medlemmer af trappelauget har adgang til stranden.


























Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00