Peder Jensensvej 4, 3300 Frederiksværk
Et menneskeligt vilkår at smile fra det ene øre til det andet …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:7.500.000 DKK
- Ejerudgift: 4.477 DKK
- Boligareal:172 m2
- Grundareal:3.487 m2
- Værelser:7
- Garage:35 m2
- Bygget/ombygget:1925/2016
- Tjek boliglån
Et menneskeligt vilkår at smile fra det ene øre til det andet …
Staver man sit navn med det stumme d som i Peder, er det sikkert og vist, at man er fra en generation, der allerede har været her. Peder Jensen fra vejskiltet på vejen, der løber langs og i Asserbo Plantage, har selvfølgelig været noget, ellers bliver man ikke til nogen, især ikke på et vejskilt. Historien om Peder er bare ikke til at finde. Men mon ikke han har haft indflydelse på udviklingen af plantagen og Melby Overdrev, Sjællands største hede, som er optaget i Danmarks Naturkanon. Fra Peder Jensensvej tager turen til nogle af Sjællands bedste sand- og badestrande 10 minutter på cykel.
Sommerhuset på Peder Jensensvej 4 har stået på sin matrikel i 100 år. Det er formentlig det første sommerhus på den side af skoven. Det har al den charme, der kun kommer med alder og ædelrust. Med 172 m2 er det et hus, som en familie med børn og venner på besøg vil omfavne og kramme. Meget er oprindeligt, men alt er restaureret og opdateret til et sommerhus anno 2025. Plantagen er noget helt særligt, skoven et eventyr med fuglekvidder, hindbær, svampe i skovmulden og Troldeskoven med trolde og deres pudsige, krogede fingre og tæer forklædt som træer. Tisvilde er en cykeltur gennem det hele på 20 minutter, i bil 10. Grunden er på 3.487 m2 med en skovhave, der er nem at holde.
Har man glemt, at det også er et menneskeligt vilkår at smile fra det ene øre til det andet, så skal man såmænd bare køre en tur til sommerlandet mellem Arresø og Kattegat. Heroppe, med få kilometer til hinanden, her ligger Lynæs, Hundested, Kikhavn, Frederiksværk, Liseleje, Asserbo og Tisvilde som nogle af de mest populære sommerhusbyer på Sjælland. Hver by har sit eget sommerliv, sin egen stemning. Turen til og fra København er så kort, at mange vælger at bo her hele sommeren og ofte også i skuldertiden, altså forår og efterår. De pendler frem og tilbage mellem arbejde og livet på sommerhuslandet. Naturen er stor og smuk med vandet i Kattegat, søer, skove og eventyr i Tisvilde Hegn.




























Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00