Badstuestræde 9, 2. 3, 1209 København K
Hvad har væggene dog ikke set af enestående nøgenhed?
8. jun, 2025 13:00 - 13:20

Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:4.495.000 DKK
- Ejerudgift: 3.162 DKK
- Boligareal:56 m2
- Værelser:2
- Bygget/ombygget:1800/1977
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Hvad har væggene dog ikke set af enestående nøgenhed?
Badstuestræde 9 er det gamle badehotel. Det er bygget i 1800, så det er en af de ældre damer i det gamle København. Men hør lige, for hvad har væggene ikke set af enestående nøgenhed, for der var kun få badstuer i København på den tid. Ja, der var ventetid og kø ved badekarret. Men heldigvis også munterhed, for badstuen var for både mænd og kvinder, og det var udskænkning af øl i ventetiden. Uha da da, som man siger, for selv det bornerte og sippede borgerskab skulle da også i bad en gang imellem. I dag er Badstuestræde et af de hyggeligste stræder i Indre By. Er du stor, er du en gade. Er du lille, er du et middelalderstræde.
Lejligheden på 2. sal er på 56 m2. Ikke verdens største, men stor nok til forældrekøb, til bohemen eller kæresteri, som endnu ikke tænker på at få børn. Den er pivhyggelig og lige til at flytte ind i. Som bonus er der adgang til byens sejeste tagterrasse, nyrenoveret er den med grill, kolde drinks, solslikkeri og stjernekig på en helt almindelig tirsdag. Her er fred og ro og hestevrinsk, når politiet en sen eftermiddag skridter deres heste i strædet.
Den gamle kystlinje i København er få skridt lige om hjørnet. Det er Gammel Strand, nemlig. Lille spejl på pladsen dér, hvem er smukkest i byen hér? Det er Gammel Strand med vand i Slotsholmskanalen, Metro, Kulturministeriet, Thorvaldsens Museum, Slotskirken, Christiansborg, restauranter og caféer og Højbro Plads. Og så er Gammel Strand den mest solrige plads af alle pladser i byen. Så attraktiv er Gammel Strand, at den sidste af de rapkæftede fiskekællinger først forlod pladsen i 2008.


















Kontaktperson

Phillip Siesbye
Salg & vurdering
siesbye@eltoftnielsen.dk
20 20 77 88