Rejenettet 8, Lumsås, 4500 Nykøbing Sj
Ned i gear på Rejenettet...


Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:5.495.000 DKK
- Ejerudgift: 3.530 DKK
- Boligareal:86 m2
- Grundareal:1.600 m2
- Værelser:4
- Garage:50 m2
- Byggeår:2020
- Tjek boliglån
Ned i gear på Rejenettet...
Der må være rejer i vandet lige udenfor døren, eller i hvert fald tæt på, ellers giver et vejnavn som Rejenettet ikke rigtig mening. Rejer eller ej, så er det et privilegie at være sommerhus på Rejenettet. Solen her i Lumsås er med hele dagen, fra den står op til højre ude i Kattegat, til den går ned til venstre. Her er salt og vand i luften, fordi den maritime natur er noget helt særligt, hvor strand og vand ikke kun er noget af det bedste på Sjælland, men også fordi havet kan vise tænder, som kun naturen kan.
Det er svært at vælge de bedste ting ved sommerhuset, men det er på mange måder et sommerhus der bare fungerer. Sommerhuset ligger i en lille udstykning i Lumsås med kun 30 huse. Det er bygget i 2020 og ligger midt i naturen på en lettere kuperet grund som et af de sidste huse på vejen. Der er fri udsigt til marker og vor herres frie natur. Rådyr og fasaner lægger ofte deres vej forbi, og fuglekvidder klinger smukt i ørene. Her er 3 soveværelser plus en hems, stort rummeligt badeværelse med spanske fliser og gulvvarme. Herudover et køkken-alrum med loft til kip og en udsigt, så man får lyst til kokkerere. Grunden er på 1600 m2, har trampolin og masser af plads til leg. Og så er der en garage med, som fungerer som ekstra anneks med hobbyrum, samt opbevaring med bryggers, ekstra toilet og vaskesøjle. Terrassen er syd- og vestvendt med stor overdækning, så her er der sol på liggestolene hele dagen. Her er mange skønne siddepladser, så der er plads til mange gæster på de store udearealer. En skøn badestrand ligger bare en 6 minutters gåtur væk.
Og så er Sonnerup Skov lige om hjørnet, eller Mirakelskoven, som Miljøministeriet kalder den, fordi det tog 100 år med mange forsøg, et ufatteligt slid og en indædt stædighed at forvandle den 290 hektar store lynghede til skov. Sandflugt, tørke og salt fra Kattegat slog de spirende træer ihjel. Hårde odds for en skov. Strandene heroppe er ikke kun badestrande. Mange står med waders og fisker ørred, hornfisk, torsk, stenbider og havbars. Vandet i Kattegat er altid friskt, altid i bevægelse, altid klart. Det kan mennesker og fisk godt lide.
Med Sejrøbugten på den ene side og Kattegat på den anden er her masser af vand. Og så har Sjællands Odde, eller bare Odden, som de lokale siger om halvøen, nogle af de bedste råvarer i Danmark. Øko-alt-muligt fra jord, luft og vand med grøntsager, frugt, fugl, fisk og kød, det bliver ikke bedre.

















Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93