Drejerskovvej 29, 4760 Vordingborg
Det er Søeholm, fuglene fløjter ad, når de flyver forbi...



Specifikationer
Villa
- Pris:13.995.000 DKK
- Ejerudgift: 8.348 DKK
- Boligareal:340 m2
- Grundareal:8.218 m2
- Kælder:12 m2
- Værelser:8
- Bygget/ombygget:1920/2015
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Det er Søeholm, fuglene fløjter ad, når de flyver forbi...
Valdemarkongerne boede i Vordingborg. Ruinerne af den gamle kongeborg er her endnu med Gåsetårnet som byens absolutte vartegn. Vordingborg er en gammel købstad, en by med gamle godser og herregårde, en kirke fra 1300-tallet og rester af det største og ældste borganlæg i Danmark. Tak til Valdemarerne og især Atterdag for at skrive byen og Margrethe d. I. ind i Danmarkshistorien.
Et par kilometer sydøst for Vordingborg ligger ejendommen Søeholm på Drejerskovvej i 1. række ud til Storstrømmen. Puha, siger vi bare, ja, som det sidste hus på vejen ligger det så natursmukt, at det hører med til Søeholms historie. Den er bygget i 1920, og senere overtaget af Musse Scheel og hendes datter. Ukendt i dag, men en excentrisk kvinde og en af de kendteste kvinder for sin samtid. Grevinden, blev hun kaldt.
Med 340 m2 er det en stor ejendom, som med sin størrelse og beliggenhed også har været både badehotel og restaurant. I dag er det en helt fantastisk bolig, som i 2015 fik sin genfødsel til den oprindelige stil med en omfattende renovering, udbygning samt tilkøbte nabogrunde. Børnene har deres afdeling, forældrene deres, en win-win-situation, som man siger på lederkursus, og hvor man fra alle husets værelser kan se havet. Grunden på 8.218 m2 klæder huset, for sådan en ejendom kræver træer og afstand for at blive beundret. Byg en tennisbane, her er masser af plads til at udleve sine eventyrer, og både sommer- og vinterbadere har deres egen badebro i bunden af haven. Morænelandskabet er inspirerende, her er skove med troldetræer, rådyrøjne i græsserne, ugler i træerne og masser af fugle i luften. Og når de fløjter, er det Søeholm de fløjter ad, når de flyver forbi.
Mange børnefamilier flytter til Vordingborg og omegn, fordi byen har Rudolph Steiners vuggestue, børnehave og skole. Her er hverdagskultur og kulturhistorie, gode skoler, gymnasium, handelsskole og institutioner. Desuden sportsfaciliteter, levende vandsportsforeninger med ungdomsafdelinger, strand og natur, caféer og restauranter. Én time i bil eller tog, så er man i København, så nemt er det.


































Kontaktperson

Kevin Sparwath Nielsen
Salg & vurdering
kevin@eltoftnielsen.dk
31 14 79 05