Julius Paulsens Vej 11E, 3220 Tisvildeleje
Kom med i lunden, så spidser vi munden, og synger den gamle sang om kærlighed …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:9.500.000 DKK
- Ejerudgift: 8.250 DKK
- Boligareal:119 m2
- Grundareal:2.859 m2
- Værelser:2
- Carport:28 m2
- Byggeår:2018
- Tjek boliglån
Kom med i lunden, så spidser vi munden, og synger den gamle sang om kærlighed …
Tisvilde er den smukke kystby på Nordkysten, en skønhedsplet med fine, gamle huse. Hegnet med de gamle træer løber ingen steder, troldene i Troldeskoven er her hele året, det samme er sandet på stranden og molen ude i vandet.
Sommerhuset på Julius Paulsens Vej 11E har postnummeret 3220 Tisvildeleje, men det ligger i Tisvilde Lunde, ja, derude, hvor det ikke er lyden af fest og farver fra lejet, men naturens egne lyde med fuglekvidder og krondyr i brunst der fylder luften. Vi er i lundebakkerne med kirken lige om hjørnet. Huset er på 119 m2 og bygget i 2018, altså ikke nyt som fra i går, men så nyt som det næsten kan blive. Ikke meget vedligeholdelse her de næste mange år. Lækkert er det med loft til kip, store vinduer, glaspavillon og masser af lys. Grunden er på 2.859 m2 med en have, som med smukke rododendrons og vilde græsser er vild med vilje. En naturgrund, nemlig. Stor syd- og vestvendt terrasse med sol på maver og blege kinder hele dagen. Alt ligger ugeneret her for enden af en blind vej med skoven i baghaven. Ingen trafik. Her er så stille, at man kan høre dyrene trække vejret. Bare 20 cykelminutter er der til en af de bedste sand- og badestrande på Sjælland.
Tisvilde er byen med skov og en kilometerlang sandstrand, det er altid nemt at finde sit eget lille sted i klitterne. Tisvilde er byen med et lystfuldt sommer- og aktivt vinterliv, sjove loppemarkeder, egen biograf og togstation, økologisk slagter, hjemligt badehotel og gode restauranter. Billedkunstnerne har altid kommet her, fordi lyset ligesom på Skagen er ganske særlig. Det årlige kildemarked er populært med kunsthåndværk, underholdning, mad og drikke. Og så er her nænsomt restaurerede badehoteller, for når dagen er omme, så er det, hvad Tisvilde er: en badeby med det smukkeste lys på Nordkysten.
Kontaktperson
Camilla Stolpe Klæbel
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00