Overgaden Neden Vandet 1B, 3. tv, 1414 København K

Når man endelig får stavet til Overgaden Neden Vandet...

Åbent hus uden tilmelding
9. feb, 2025 13:20 - 13:40
Overgaden Neden Vandet 1B, 3. tv, København K - Plantegning

Specifikationer

Ejerlejlighed
  • Pris:12.500.000 DKK
  • Ejerudgift: 7.528 DKK
  • Boligareal:125 m2
  • Værelser:4
  • Byggeår:2001
  • Energimærke:
    B
  • Tjek boliglån

Når man endelig får stavet til Overgaden Neden Vandet...

Altså, når man endelig får stavet sig igennem Ovengaden Neden Vandet, så tænker man straks på charme, krigskongen Christian den 4., vand og kanal, Amager Torv, Holmen, historie og ældre bygninger. Det er også rigtigt, sådan er Christianshavn jo. Men hov, noget er galt, adressen Ovengaden Neden Vandet 1B er en ejendom fra 2001.

Charme, selvtillid og lækkert hår er her stadig, som Score-Kaj sagde i 1990erne. Men ja, ejendommen Ovengaden Neden Vandet 1B er nyere, bare små 25 år gammel er den modsat naboerne, hvor der på nogle står over 250 år på dåbsattesten. Lejligheden er på 125 m2 med masser af lys, 2 altaner, hvor den ene er fransk, og så er der kanaludsigt heroppe fra 3. sal. Generøs er ejendommen med elevator hele vejen op, så ældre og trappebesværede også kan bo højt og glæde sig over udsigten til vandet, til de smukke gamle kanalhuse på den anden side af kanalen, og til Lauritz de Thuras snoede tårn på Vor Frelser Kirke i horisonten. Det hele er et hverdagsminde om, hvad København er gjort af: Søfart ud i verden, søfart hjem igen. Tjuhej. Christianshavn er en historisk tidslomme, som fjerner blikket fra egen navle og sender det ud i verden. Og tænk lige en gang, midt i al den historie er det muligt at leje en p-plads i kælderen. 

Vandet er så rent i kanalerne, at mange begynder dagen med en dukkert. Der er en mangfoldighed af kulturer på Christianshavn. Sådan er det i en havn. Her er hyggelige caféer, gode restauranter, lækre butikker og en fantastisk opera. Holmen og Christianshavn har landsbyens habitus, men byens civilisation. Her er skoler og institutioner, arkitektskole, indkøb og sportsfaciliteter. Øen fik tidligt så stærk en kultur, at den i slutningen af 1630erne blev en selvstændig købstad med privilegier, byvåben og segl. Christianshavnernes markante tilhørsforhold til den lille ø er her stadig.

Bestil salgsmateriale

Overgaden Neden Vandet 1B, 3. tv, 1414 København K

Hej **name**, du har bestilt salgsmateriale på Overgaden Neden Vandet 1B, 3. tv. Mange tak, du kan se materialet direkte her på skærmen om lidt. Hvis ikke, hører vi gerne fra dig. Vi kontakter dig en af de nærmeste dage for at høre hvilke tanker du gør dig om Overgaden Neden Vandet 1B, 3. tv.

Kontakt­person

Phillip Siesbye

Phillip Siesbye
Salg & vurdering
siesbye@eltoftnielsen.dk 20 20 77 88

Udforsk andre boliger af samme type
Ejerlejlighed