Projektudlejning

Annebergparken

Alt du vil eje, er også til leje ...

Urolige kvinder, ja, dem skal man da altid tage sig godt af, og det gjorde man på det fordums sindsygehospital Annebergparken bare en smule syd for Nykøbing Sjælland på kanten af Nykøbing Bugt. Hvor de tidligere urolige kvinder blev anbragt i dårekister og fængsler, blev de indlagt her i Annebergparken, hvor de fik fred og ro, skønhed til øjet og noget meningsfuldt at stå op til. I dag er Nykøbing Sjællands tidligere, største arbejdsplads omdøbt til Anneberg Kulturpark, hvor de 48 bygninger og park er tegnet i den smukkeste skønvirkestil i 1923.

Elevboligen, Platanhuset og Lindehuset i Annebergparken er renoveret indenfor de seneste år, og de står i dag som moderne og tidssvarende lejeboliger med opdaterede køkken- og badefaciliteter, elevator flere steder og smukke udsigter. Alt du vil eje, er også til leje. Hver lejlighed har sin egen P-plads med privat ladestander til el-biler direkte på egen måler. Lejlighederne er fra 78 m2 til 120 m2, de er lyse og lækre, og ja, her fik de utrolige kvinder skønhed for øjet og noget meningsfuldt at stå op til, og det gør man også i dag. Her er udsigt til parken og naturen og de smukkeste solopgange i Isefjord med kapsejllads hver tirsdag og onsdag. I dag er kulturparken gallerier, museer, restauranter, udstillinger, værksteder med brugskunst og Michelin restauranten MOTA. Det er også her i Anneberg Kulturpark de prestigefyldte, nordiske Michelin stjerner overrækkes i år.

Som kulturpark er det gamle sindsygehospital og park Europas største anlæg indenfor Bedre Byggeskik. En stilperiode i arkitekturen der højnede kvaliteten af dansk byggeri med ærlige materialer, fine detaljer, det bedste håndværk og smukke proportioner. Anlægget er tegnet af arkitekt Kristoffer Varming.

Fra Anneberg Kulturpark er der en lille kilometer til gågaden i Nykøbing Sjælland, som tidligere var en vigtig købstad med aktiv handelshavn ud til Isefjord. I dag er byen et stort postnummer med lidt over 5.000 fastboende menneskesjæle og 24.000 sommerhuse i kommunen. Her er gode restauranter, caféer, lækre forretninger og indkøb. Og så er naturen stor og autentisk her i Odsherred, som ikke helt tilfældigt har fået hæderstitlen UNESCO Global Geopark Odsherred, som den første danske geopark nogensinde.

PLATANHUS
ANNEBERGPARKEN 44A, 1. TH., NYKØBING SJÆLLAND

_______________________________________

LEJE PR. MD.      8.885,07 DKK

BOLIGAREAL      106 m2

VÆRELSER          3

 

LINDEHUS
ANNEBERGPARKEN 46A, 2., NYKØBING SJÆLLAND

_______________________________________

LEJE PR. MD.      10.500,00 DKK

BOLIGAREAL      114 m2

VÆRELSER          4

LINDEHUS
ANNEBERGPARKEN 46A, 1. TH., NYKØBING SJÆLLAND

_________________________________________

LEJE PR. MD.      10.500,00 DKK

BOLIGAREAL      113 m2

VÆRELSER          4

ELEVBOLIG
ANNEBERGPARKEN 40B, 1.TH., NYKØBING SJÆLLAND

__________________________________________

LEJE PR. MD.      12.000,00 DKK

BOLIGAREAL      120 m2

VÆRELSER          4