Skærby Dal 26, 4500 Nykøbing Sj
Her går sommerhusene i arv...
20. apr, 2025 11:00 - 11:30
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:5.295.000 DKK
- Ejerudgift: 3.672 DKK
- Boligareal:44 m2
- Grundareal:1.128 m2
- Værelser:3
- Byggeår:1943
- Tjek boliglån
Her går sommerhusene i arv...
Skærby Strand ved Nyrup Bugt er et sandt paradis, gemt væk fra verdens øjne. Mange af de omkringliggende huse har været i familiernes eje i både 3 og 4 generationer. Med sit bløde sand, grønne smukke og vilde klitter og klare, friske vand er dette sted en sand oase af ro og rå naturskønhed. Men lad os holde dette som vores lille hemmelighed; denne strand er en skjult perle, som er bedst bevaret i stilhed.
I anden række fra vandet, på Skærby Dal 26 finder du “Sandslottet”, et charmerende sommerhus, der har været vidne til mange glædelige sommerdage, men kun for få familier. Omkranset af naturgrundens klitter, lyng og siv, som sniger sig ind fra stranden, er dette sommerhuset, hvor du kan finde sand mellem tæerne og læ fra vinden, alt imens du nyder haven og dens vilde dyreliv.
Bygget i 1943, og selvom det kun er 44 m2 stort, er Sandslottet et sommerhus med stor sjæl og hjerterum. Desuden kan du finde både kongesuite og prinsessesuite, perfekte til når familie og venner besøger. Vågn op til lyden af havets bølger, og mærk Kattegats salt i luften på de blæsende dage. Her er sort nat, uden lysforurening, og her er lyst solskin, som kalder på en hat med stor skygge.
Huset er omhyggeligt renoveret, hvor hver eneste detalje er blevet kærligt behandlet. I haven kan du se fasaner, harer, rådyr, og fugleliv som taget ud af Politikens fuglebog. Og glem ikke at nyde den spektakulære solnedgang fra bænken ved stranden, hvor mange af sommerhusejerne mødes på deres aftengåtur.
Beliggende mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland, er Skærby Strand et område med rig natur, inklusive skove og lyngområder. Med cykelafstand til Nykøbing Sjællands charmerende bykerne, og kun en time fra København, er dette stedet, hvor sommerhusdrømme bliver til virkelighed og går i arv fra generation til generation.
Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93