Ryvej 24, 2830 Virum
Ryvej, mumler vejene forstemt i munden på hinanden ...
Specifikationer
Villa
- Pris:20.000.000 DKK
- Ejerudgift: 10.508 DKK
- Boligareal:210 m2
- Grundareal:1.528 m2
- Kælder:122 m2
- Værelser:5
- Garage:15 m2
- Byggeår:1915
- Energimærke:D
- Tjek boliglån
Ryvej, mumler vejene forstemt i munden på hinanden ...
De bedste beliggenheder er der ikke mange af i en by, det siger sig selv. Men alle byer har matrikler på bedste beliggenheder, og det gælder selvfølgelig også Virum. Skulle de bedste beliggenheder i Virum stemme om den bedste beliggenhed, ville de kigge på hinanden og mumle Ryvej forstemt i munden på hinanden. For Ryvej er smukke, ældre villaer, store grunde, grønne træer, mosenatur med fugle og engle i luften og biodiversitet i Kollemosevandet. Lang er den ikke, vejen, bare få hundrede meter, og så er den lukket i bunden af et stisystem, hvis man har lyst til at gå en tur med børn og hund til Vejlesø. Her er stille og roligt, ingen trafik, ingen støj, bare bedste beliggenhed.
Ryvej 24 er bygget i 1915 på en 1.528 m2 stor grund som et af de sidste huse på vejen. Bare 3 familier har boet i huset, fordi det er med en stor ve i hjertet at flytte herfra. Bygget med sjæl og kærlighed til æstetik og dansk håndværk er det et hus med den smukkeste stuk, de fineste rosetter, træudskæringer, høje paneler, manzardtag og symmetri omkring en vertikal akse. En fryd for det menneskelige øje. Mange tak, det har vi brug for. Det er et charmerende og markant hus på vejen bygget sten for sten hele vejen op af den klassiske, røde mursten. Her er så stille og roligt som den berømte knappenål på vej. Haven er gammelbeplantet med grønne træer og smukke rododendroner. Den store terrasse er sydvendt med sol hele dagen, her får man røde kinder med en morfar i liggestolen og god bog på maven. Med elektrisk port mod vejen og skoven i baghaven bliver det ikke meget bedre i Virum.
Ryvej ligger midt mellem Virum Station og Holte Station, altså lige om hjørnet den ene vej og den anden. Med toget tager turen til København bare 20 minutter, det samme i bil. Der er kort vej til dagsinstitutioner og Virum Skole, der er vurderet som en af landets bedste skoler. Holte Midtpunkt ligger 5 cykelminutter væk til alle indkøb. Næsseskoven, Geelskov, Kollemosen og Malmmosen er naboer.
Teamet
Kontaktperson
Karina Svarrer
Filialchef Virum
Ejendomsmægler MDE
karina@eltoftnielsen.dk
51 16 99 66
Sagsbehandler
Julius af Rosenborg
Trainee
Finansøkonom
julius@eltoftnielsen.dk
88 77 03 00