Tårnuglevej 2, 3210 Vejby
En kyst med lyksaligheder ...
Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:104 m2
- Grundareal:1.150 m2
- Værelser:4
- Bygget/ombygget:1965/2005
En kyst med lyksaligheder ...
Øjet og sjælen kan nemt fortabe sig i landskabet og den maritime naturs storhed på Nordkysten i Nordsjælland. Bølgeslag efter bølgeslag og sand på vandring er rytmen i Kattegat, og sådan har det været siden en istidsgletsjer en gang for længe siden kom forbi og formede det, vi elsker landskabet for i dag. Nordkysten er rå, den er foranderlig, og den er smukke strande, stejle skrænter og bløde klitlandskaber, man bliver nødt til at tage turen hele vejen til Vesterhavet for at finde en kyst i Danmark, der bare minder om kysten fra Helsingør til Hundested. Det er en kyst med lyksaligheder, og det gælder ikke mindst kysten ved Vejby Strand. Alt ligger højt i Vejby Strand. Lige den her kyststrækning mellem Tisvilde og Rågeleje har stejle skrænter, 49 meter ned til vandet er der på det højeste punkt, og mange trappetrin op og ned er en præmis for at bade her. Smuk er turen ned, en mageløs udsigtstur og god motion for hjerte og krop.
Sommerhuset på Tårnuglevej 2 er bygget i 1965 og arkitektombygget 40 år senere og er helårs anvendeligt og isoleret. Sammen med sine 2 naboer ligger det som nogle af de højest beliggende sommerhuse på Sjælland 45 meter over havet, så alt i udsigten er grønne trækroner, og det dybe kig til smeltevandsdalen og Tisvilde Hegn. Ja, og til smukke, smukke solnedgange og opgange. Grunden er kuperet, så det er et sommerhus bygget med trin til flere niveauer. Stort er det med sine 104 m2, og rummeligt, for her er åbent fra gulv til kip med synlige bjælker. Stuen er syd- og vestvendt – og generøs, for den er små 11 meter lang mod udsigtsterrassen og fylder næsten halvdelen af huset. Her er masser af lys, selv når Solen står lavt på himlen. Grunden er på 1.150 m2 med vild, oprindelig biodiversitet og forskellige vilde græsser og planter på planteøerne mellem stierne.
Vejby Strand ligger mellem Tisvildeleje og Rågeleje. Området omkring er rig på natur og oplevelser. Som den eventyrlige Troldeskoven fra 1700-tallet, som Heatherhill, det åbne og fredede naturområde med smukke og lyngbevoksede bakker, som Tisvilde Hegn, Sjællands største hede og som Tibirke Bakker, kendt for sine bølgende moræneskråninger og en beliggenhed på 53 meter over havet.