Pakhusvej 10, 12. tv., 2100 København Ø
Godt for svenskere med hjemve...
Specifikationer
Lejlighed
- Pris:7.995.000 DKK
- Ejerudgift: 5.858 DKK
- Boligareal:97 m2
- Værelser:3
- Byggeår:2007
- Energimærke:B
- Tjek boliglån
Godt for svenskere med hjemve...
Når man bor oppe på 12. etage, ja, så kan man se langt. Her ved udkanten af Københavns Havn kan man se så langt som til Skåne i Sverige, og det er selvfølgelig godt for svenskere med hjemve, men imponerende er det altså også at se Nordhavn den ene vej og København den anden. Her er havn, havudsigt, solopgang og udsigt over røde tegltage og smukke tårne i København mod syd, og mod vest går Solen ned på Sjælland. Ja, man skal være lidt af en fugl for at få en bedre udsigt.
Sådan er det at bo oppe i Fyrtårnet på Østerbro, som ejendommen på Pakhusvej bliver kaldt. Det er bygget med noget så utraditionelt dansk som skifer på facaden. Vi er tæt på Langelinie, den lille havfrue, vandflyveren til Jylland og færgen til Oslo. Der er altså vand i kvarteret, hvor færgen til Amerika lagde til og fra, og hvor skibe sejlede ud i verden med varer og hjem igen med eksotiske varer til pakhusene, som ligger her endnu. Ejendommen er bygget i 2007, og står i dag som en af de ikoniske, markante ejendomme i kvarteret. Lejligheden på 12. etage er på 97 m2, 7 franske altaner og privat parkering i kælderen. Herfra elevator op til lejligheden. Tak for det. Med fælles tagterrasse er Solen allestedsnærværende med en udsigt, der ikke bliver meget bedre. Østerport Station nogle hundrede meter, 20 minutter herfra til lufthavnen og ud i verden.
Restaurant Kiin Kiin ligger nede på gaden, det samme gør PWR.8 Studio, og så kan man vinterbade på i havnen. Nordhavn og den gamle industri i kvarteret er tænkt ind i den nye arkitektur. Nyt møder gammelt, havn møder by. Havnebad, butikker, caféer og shopping blander sig med boliger og gør området til en selvstændig bydel med eget liv og et særligt præg. Kvarteret er den nye nabo til Kastellet og Churchillparken. Resten af København er lige om hjørnet. Det gælder de bedste restauranter, caféerne og de lækre butikker, og det gælder kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater, skuespillet i Skuespilhuset, de grønne væresteder som Sankt Annæ Plads og Kongens Have.
Teamet
Kontaktperson
Lasse Folkmann
Ejendomsmægler MDE
folkmann@eltoftnielsen.dk
29 90 90 22
Sagsbehandler
Rikke Jacobsen
Trainee
rikke@eltoftnielsen.dk
88 77 21 00