Skovvej 61, 2820 Gentofte
Med Ra's solnedgange i Ermelunden og Dyrehaven ...
Specifikationer
Villa
- Pris:22.500.000 DKK
- Ejerudgift: 13.817 DKK
- Boligareal:231 m2
- Grundareal:1.135 m2
- Kælder:180 m2
- Værelser:8
- Garage:18 m2
- Carport:12 m2
- Bygget/ombygget:1936/2009
- Energimærke:E
- Tjek boliglån
Med Ra's solnedgange i Ermelunden og Dyrehaven ...
Lige den her del af Skovvej er omringet af solveje som Solløsevej, Solsiden, Solbakkevej og Soltoften. Lå Skovvej i det gamle Ægypten ville solguden Ra derfor være den store og mægtige solgud i kvarteret. Set fra vejen er huset på Skovvej 61 et étplanshus, men bare vent, gå om i baghaven mod vest, så bliver étplanshuset til et hus med en 1. sal og en underetage. Grunden er kuperet og ligger højt i terrænet, så her er der den grønneste udsigt over trækronerne og Ras solnedgange i Ermelunden og Dyrehaven. Vil man mærke solen og den friske luft, skal man såmænd kun åbne de store syd-og vestvendte foldedøre og lukke endnu mere lys, luft og natur ind.
Huset er bygget i 1936, men er siden blevet renoveret med badeværelser, køkken, vinduer, omfangsdræn og facade. Det er et lækkert hus med masser af lys, det er velholdt, og det er stort. Her er 388 etagemeter med højt til loftet, hvilket gør boligen til en af de største i Skovvejs-kvarteret. Grunden er på 1.135 m2 og skråner ned mod en grøn nyttehavekoloni, altså en kolonihave uden kolonihuse. Her er grønt og fred og ro. Et ideelt hus til familien med børn.
Ermelunden og Dyrehaven med sine røde porte og over 2.000 dyr ligger lige om hjørnet. Dyrehaven har gennem flere hundrede år har udviklet sit eget liv som én af de smukkeste, rekreative skove på Sjælland. Om det andet hjørne ligger Hundesømosen. Den har nok den mest undervurderede natur i Gentofte Kommune. Den ligger i en naturlig lavning med biodiversitet. Her er åbne engstrøg, birkelunde, naturskov og ride- og gangsti. Og så er den en spændende, frodig og rekreativ legeplads for børn. Nogle af de bedste skoler i Danmark ligger i kvarteret. Skovvej er den smukke vej, som går op og ned og bugter sig fra Bernstorffsparken i øst til Dyrehaven i vest. Her er kort cykelvej til skoler, gymnasier, sportsaktiviteter og daglige indkøb i Ordrup og på Jægersborg Allé. København er en tur på blot 10 minutter ned ad Bernstorffvej.
Teamet
Kontaktperson
Nanna Frederikke Juhl
Filialchef Hellerup
Ejendomsmægler MDE
nanna@eltoftnielsen.dk
42 91 08 81
Sagsbehandler
Julius Nemeth-Thurøe
Trainee
thuroe@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05