Ravnemosevej 4C, Nyrup, 4500 Nykøbing Sj
Duften af nyt er det første, næsen møder...
Specifikationer
Fritidshus
- Pris:2.295.000 DKK
- Ejerudgift: 1.497 DKK
- Boligareal:126 m2
- Grundareal:1.201 m2
- Værelser:5
- Byggeår:2023
- Tjek boliglån
Duften af nyt er det første, næsen møder...
Den sorte ravn er banditfuglen, der stjæler teskeer og andet, skinnende service på sommerens frokostbord ude i det grønne. Den er også en heksefugl, som i den nordiske mytologi svæver over hovedet på de onde hekse og på skulderen af Odin. Og så er den en intelligent fugl, der kan planlægge, den har hukommelse, den kan huske, hvor noget ligger gemt til forskel fra egernet, som glemmer, hvor den har gemt de fleste af sine nødder. Derfor har vi så mange egetræer i Danmark.
Ikke noget at sige til, hvorfor ravnen har lagt navn til flere hundrede stednavne i Danmark. Som sommerhuset på Ravnemosevej i Nyrup Nykøbing Sjælland. Det er bygget i 2023 i et hyggeligt sommerhuskvarter med grus på vejen tæt på de smukke strande i Nyrup Bugt. Her er 126 m2 sommerhusbolig, alt er stort set ubrugt. Som duften af ny bil i en ny bil er det duften af nyt træ det første, næsen møder, når hoveddøren åbnes. Alt er så lækkert, badeværelser, køkken, luft-til-luft-varmepumpe, de store vinduer med masser af lys. Her er plads til de kære børn og de gode venner på besøg, en afdeling i huset er dedikeret til dem. Her er masser af lys, terrassen er stik sydvendt, sol hele dagen, her er solcreme og solbriller altid en god idé. Grunden er på 1.201 m2, lidt vild med vilje, med store træer og buske, hvor børnene kan gemme sig og plukke æbler. Græsplænen er det eneste, som håber på en smule opmærksomhed.
Bare 10 minutter til den lokale købmand og få minutter til en af de bedste sand- og badestrande på Sjælland i Nyrup Bugt. Vandet er altid i bevægelse, altid klart, altid rent. Turen til Nykøbing Sjælland tager 10 minutter. Byen var tidligere en vigtig købstad med en aktiv handelshavn ud til Isefjord. I dag er det et stort postnummer med sommerhuse, lyng og fjordvand. Naturen er stor og autentisk i Odsherred, som ikke helt tilfældigt har fået hæderstitlen UNESCO Global Geopark Odsherred, som den første danske geopark nogensinde. Fra København er der én time til det sorte træhussommerhus på Ravnemosevej.
Teamet
Kontaktperson
Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef Odsherred
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93
Sagsbehandler
Laura Holm
Salg
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51