Østerbrogade 132, 1. tv., 2100 København Ø
Lille Jylland, goddaw do...
Specifikationer
Lejlighed
- Pris:17.475.000 DKK
- Ejerudgift: 14.298 DKK
- Boligareal:281 m2
- Værelser:7
- Byggeår:1889
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Lille Jylland, goddaw do...
Vejene taler jysk til hinanden her i kvarteret. Goddaw do, får man lyst til at sige. Men de er lidt ude om det, altså gaderne på Østerbro. Som små sideveje til Østerbrogade ligger Koldinggade, Århusgade, Viborggade, Randersgade og Jellingegade, som var de engang på turistbustur og aldrig kom herfra, fordi de ikke ville hjem. Men de skal ikke være generte, jyderne, for her er mange dialekter, hvor fransk og italiensk er 2 andre, og det hører man især på caféerne: Café latte, macchiato, espresso eller cappuccino med mandelmælk bliver der sagt. Joh, der er da mange sprog på Østerbro.
Ejendommen på Østerbrogade 132 står på hjørnet til Århusgade. Her har den stået siden 1889 med Sankt Jakobs Kirke og Østerbro Svømmehal siden 1930erne på den anden side af gaden. Stor og herskabelig er den, lejligheden på 1. sal, 281m2 såmænd. Fælledparken med grønne træer og legeplader ligger lige om hjørnet, det samme gør alt i sport, Søerne, sandstranden i Strandøre, det nye SOHO kvarter i Nordhavn, Park Bio, Danmarks ældste biograf, Metro til regionaltogene, Krudttønden og alt i København. Her kan man bo fra man er baby til gammel uden at savne noget som helst. Underboen er Bosses Bageri, så her er der ikke langt til de varme boller lørdag og søndag. Familien med børn, de får det godt her. Okay, Elevator lige til døren på 1. sal er nok mest en god besked til de ældre, men også rart for børnefamilien med små børn og indkøb. Og så er her altan mod gården, som er mødested for ung som gammel.
6 kilometer er der rundt om de 3 søer. En god løbetur. Men man kan også gå turen civiliseret. For københavnerne er Søerne fra Østerbro til Vesterbro det samme som spadsereture, fred og ro og naturoplevelser midt i byen. Børn og voksne giver ænder og svaner mad. Der bliver kysset på bænke og holdt i hånden. Her skøjtes når vandet bliver stift, som Stampe sagde til Bambi. Og selv om promenaderne er tænkt til borgere, der promenerer og flanerer turen rundt om søerne, så er her plads til forpustede motionister og pensionisttermokander og caféer. Søerne blev alle 3 fredet i 1966.
Teamet
Kontaktperson
Nana Manniche Lillelund
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
lillelund@eltoftnielsen.dk
41 34 86 12
Sagsbehandler
Rikke Jacobsen
Trainee
rikke@eltoftnielsen.dk
88 77 21 00