Østbanegade 111, 4. th., 2100 København Ø
Er det halve nok, er den lige til at dele i 2...
Specifikationer
Lejlighed
- Boligareal:129 m2
- Værelser:5
- Byggeår:1904
- Energimærke:C
Er det halve nok, er den lige til at dele i 2...
Bare 2 kilometer lang er den, Østbanegade, anlagt i midten af 1890erne, for nu var Østerport Station jo lige blevet opført som endestation for Kystbanen, og så måtte der en gade til, så man kunne komme frem og tilbage til stationen. Ja, sådan kan en gade også begynde et liv.
Selv om hjørnelejligheden på 4. sal Østbanegade 111 ligger ved jernbanen, så er det ikke noget man lægger mærke til heroppe på 4. sal med 2-lags vinduer. Lejligheden er på 129 m2, og hvis det halve er nok, er den delevenlig, eksempelvis til forældrekøb. Den er velholdt og lige til at flytte ind i. Det er en lejlighed med den smukkeste stuk og rosetter i loftet og høje paneler, med stuk, for det var stadig håndværket, der dominerede byggeriet i 1904. Lyset har altid noget at skulle have sagt i en hjørnelejlighed, og det har det også her. En lækker, lys lejlighed som den eneste i ejendommen, der har 2 altaner.
Med den nye bydel Nordhavn og byens SOHO lige om hjørnet, med Strandboulevarden og Østerbrogade lige om det andet hjørne og Indre By om det tredje, ja, så ligger lejligheden næppe meget bedre. Alt er tæt på. Det gælder de bedste restauranter, caféerne og de lækre butikker, og det gælder kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater, skuespillet i Skuespilhuset, de grønne væresteder som Sankt Annæ Plads og Kongens Have. Ja, selv lufthavnen er en svir. Turen til tjek in tager bare 15 minutter med Metroen.