Vor Frue Hovedgade 59, 1., Vor Frue, 4000 Roskilde
Fadøl og nøgenløb, jamen altså, der kan man bare se...
Specifikationer
Lejlighed
- Pris:2.795.000 DKK
- Ejerudgift: 4.725 DKK
- Boligareal:93 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1928
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Fadøl og nøgenløb, jamen altså, der kan man bare se...
Roskilde, ja ja, det er byen med Domkirken, som på grund af det kuperede terræn kan ses fra det meste af Nordøstsjælland. Den er ophøjet med en helt særlig status i Danmarkshistorien og med på UNESCOs Verdensarvliste.
Lidt mere nede på jorden har Roskilde Festival også en særlig status, ikke på en liste, men for de 100.000 mennesker fra det meste af Europa, som kommer i den uge, hvor musikken, fadøllen og nøgenløbet spiller.
Men altså, Roskilde har også en hverdag for de lidt over 52.000 mennesker, som bor her. Og nu kommer der yderligere 4 familier til i den gamle købmandsgård lidt syd for byen, for ejendommen på Vor Frue Hovedgade 59 er i proces til at blive til 4 boliger, hvor den første på 1. sal nu står færdig lige til at flytte ind i. Den er på xxx etagemeter fordelt på 2 etager, hvor de 134 m2 er på 1. sal. Ikke meget vedligeholdelse her de næste mange år. Haven bliver fælles for alle i ejendommen, og der er parkering på grunden. De 3 resterende boliger forventes at stå færdige indenfor ét år med meget lave fællesudgifter.
Der er bare få hundrede meter til Roskilde Festival, og det vil for nogle være den bedste beliggenhed i verden, for andre det modsatte. Men ro på, festivallen varer en uge, resten af året er her stille og roligt.
Roskilde er den ældste by i Danmark. Fortællingen om byen går helt tilbage til vikingetiden og middelalderen. Og så kan Roskilde råbe de unge op. MuseetRAGNAROCKinviterer til interaktive udstillinger om pop, rock og ungdomskultur, mensVikingeskibsmuseetmed sine arbejdende værksteder er en legeplads for børn. Og så er byen selvfølgelig en moderne by med gågade til dem, der ikke kan undvære butikker og caféer. Turen til København er en togtur på 20 minutter. Toget kender turen, for det første tog i Danmark kørte fra Roskilde til København i 1847.
Teamet
Kontaktperson
Kevin Sparwath Nielsen
Salg & vurdering
kevin@eltoftnielsen.dk
31 14 79 05
Sagsbehandler
Cecilie Gundersen
Trainee
Finansøkonom
cecilie@eltoftnielsen.dk
32 42 28 00