Hættevej 67, Mulstrup, 4100 Ringsted
1170 etagemeter herlighed, og det er ganske vist ...
Specifikationer
Landejendomme
- Pris:49.800.000 DKK
- Ejerudgift: 4.658 DKK
- Boligareal:328 m2
- Grundareal:205.000 m2
- Kælder:430 m2
- Værelser:3
- Garage:16 m2
- Byggeår:2009
- Energimærke:B
- Tjek boliglån
1170 etagemeter herlighed, og det er ganske vist ...
Bare en lille time fra København, ja, visse vasse, længere skal man ikke væk for at opleve et rigtigt eventyr. Her står et landsted spærret inde i den smukkeste natur, mennesker og Sjælland kan byde på. Wow, siger vi bare. For når man kører ind gennem porten til landstedet Bastholm på Hættevej i Ringsted, så falder skuldrene ned og tiden begynder at drysse afsted. Sikken herlighed, og det er ganske vist.
Som landsted står Bastholm, som havde den ligget her i 100 år. Historien om hvordan det hele begyndte, den er der ikke mange af i Danmark. Bastholm er skabt af nuværende ejer i samarbejde med Tage Andersen med stensætninger og Tivolilamper på lindetræsalléen, sjældne træer, buske, søer, karpedam, pool, fredsskov og ikke mindst de karakteristiske skulpturer, espalierer og monogrammet på portens indgang tegnet af Tage Andersen.Inspirationen er hentet fra barokhavens symmetri, som glæder det menneskelige øje og sind. Landstedet er omfavnet af skov, park og sø. Et potpourri af sjældne botaniske planter, træer og et mangfoldigt dyreliv i et fredfyldt økosystem for dyr og fugle. Som har det på magisk vis altid været her.
Her er 1170 uforskammet lækre etagemeter, hvor de 758 m2 er i hovedhuset med lounge, fitness, sauna og spaafdeling. Sidebygninger med lejligheder, personalerum og stalde på 412 m2 erhverv. Ejendommen er tegnet af en dansk arkitekt og besmykket af sjældne materialer fra det meste af verden. Lys, masser af lys var missionen, så her er lysindfald fra alle 4 verdenshjørner og kig i lige linjer gennem hele huset. Og så er her 205.000 m2 landskabspark.
Badeværelserne er tegnet af en italiensk indretningsarkitekt fra Milano, og indrettet med hvid marmor og den kostbare smykkesten Lapis Lazuli fra Afghanistan. Spa, pool og poolhus er tegnet af det italienske firma Starpool, og udført i det verdenskendte firma Bizazzas luksuriøse mosaik. Fitnessrummet er indrettet af ejerne fra Technogym, alle skabe og vinkælder er fra Simonsen og Czechura, og sådan kunne vi blive ved. Længerne er bygget som 5-stjernede hoteller med flere, lyse lejligheder og 7 bokse i staldene fra Rower & Rub. De får det godt her, gæster, venner, familie og heste. De 4 pavilloner er garager til biler.
Frøerne har det også godt. De kvækker til frøfest i søen, der er koi karper i bassinet og masser af sommerfugle og fugle i luften. Og så er der dådyrøjne i græsset og i skoven, for her er fred og en ro, som man skal til Midtsjælland for at finde. Her er alt, hvad en naturelsker elsker at elske.
Teamet
Kontaktperson
Christina Linnet
Salgschef
Cand.merc.
linnet@eltoftnielsen.dk
24 24 74 55
Sagsbehandler
Julius Nemeth-Thurøe
Trainee
thuroe@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05