Villingebækvej 76, Horneby Fælled, 3100 Hornbæk

Villingebækvej 76, Horneby Fælled

Andet

Specifikationer

Fritidshus
  • Boligareal:107 m2
  • Grundareal:847 m2
  • Værelser:4
  • Byggeår:1950

Villingebækvej 76, Horneby Fælled

Leder du efter et både lyst, åbent og hyggeligt fritidshus til forlængede weekender og lune somre på ét af de bedste steder i Hornbæk? Hvor du kan sidde i solen med et glas kølig rosé på træterrassen, der smyger sig hele vejen rundt om huset og lytte til fuglenes lystige kvidren? Så opfylder denne unikke og arkitekttegnede oase på 107 m2 alle dine behov. Prikken over i’et? Den lækre Jacuzzi, som ovenikøbet er overdækket. Med denne beliggenhed kommer du til at befinde dig i et eftertragtet område med naturen og det indbydende hav som tætteste naboer. Byen, som ligger små ti minutter væk på cykel, pulserer af liv gennem sommeren med stemningsfulde spisesteder og butikker. I det varme vejr kan du søge mod de svalende bølger på badestranden eller udforske de smukke omgivelser. Forestil dig blot, hvor vidunderligt det vil være at spadsere ned gennem plantagen med udsyn mod den grønne skov, hvor kysten åbner sig med strand, sand og vand. Det bliver ikke meget bedre på disse kanter med rig mulighed for at nyde tilværelsen. Tilbage på matriklens 847 m2 venter en stor, nem have, som ikke kræver meget vedligeholdelse, hvorfor der er mere tid til afslapning på den anseelige terrasse. På den ene del ligger Jacuzzien, som du kan slænge dig i året rundt, og lidt længere henne møder du det fineste gæsteanneks, som er opført af mursten og har et tegltag samt gulvvarme. Sidstnævnte fortsætter i selve sommerhuset, der også har en energibesparende varmepumpe fra oktober 2019 og et væld af udgange til den omkringliggende terrasse. Den flotte bolig er nyistandsat og lige til at flytte ind i. Indretningen kendetegnes af hvide flader overalt, hvad end vi snakker gulvklinker, vægge og lofter med synlige bjælker. Her emmer ydermere af en fantastisk atmosfære takket være det mageløse lysindfald, som strømmer ind via de mange vinduespartier. Samlingsstedet er den rummelige pejsestue med direkte forbindelse til spisestuen og det landlige køkken, hvis lyse elementer toppes af kontrastskabende træbordplader. Her er alle tænkelige hårde hvidevarer, inklusiv en ny vasketørremaskine fra 2020. Resten af kvadratmeterne råder over tre gode værelser, et walk-in-closet og et stilrent badeværelse med bruseniche afskærmet af glasbyggesten.

Alt i alt et kvalitetshus, som skal opleves.

Udforsk andre
Fritidshuse til Salg

Birkekrogen 22, Horneby Fælled, Hornbæk

Fritidshus

Birkekrogen 22, Horneby Fælled, Hornbæk

Pris

3.250.000 DKK

Boligareal

55 m2

Grundareal

973 m2

Værelser

4

Solbakkevej 33, Hornbæk

Fritidshus

Solbakkevej 33, Hornbæk

Pris

3.250.000 DKK

Boligareal

72 m2

Grundareal

922 m2

Værelser

3

Solbakkevej 100, Hornbæk

Fritidshus

Solbakkevej 100, Hornbæk

Pris

3.500.000 DKK

Boligareal

70 m2

Grundareal

845 m2

Værelser

4