Tuborg Havnepark 19, 3. th., 2900 Hellerup
Alt for de få. Selvtak...
Alt for de få. Selvtak...
Heroppe på 3. sal på kanten af indsejlingen til Tuborg Havn ligger en lejlighed, der ikke tiltaler de mange, men til gengæld er alt for de få. For den sydlige spids af indsejlingen til Tuborg Havn og Svanemøllebugten har fået en ny, forførende oase for liebhavere og feinschmeckere. Adressen er Tuborg Strandeng, i daglig tale, og her mellem siv og græs med havudsigt ligger nogle af de mest eksklusive lejligheder i Danmark.
Med 270 graders udsigt er her den mest mageløse udsigt og lys hele vejen rundt. Mod syd over Svanemøllebugten og København, mod øst til svenskekysten, mod vest til Sjælland og nord til Hellerup, Skovshoved og kigget videre op i Øresundet mod Tycho Brahes Veen. Selvom lejligheden er så ny som fra 2022, har nuværende ejer erstattet ejendommens standardelementer med køkken-, badeværelses-, garderobe- og bryggersmøbler fra Raaschou Møbelsnedkeri, som har specialiseret sig i snedkereret løsninger. Alle hårde hvidevarer er i dag Gaggenau, så ja, det er en opdatering med løsninger fra øverste hylde. Med Quarzite bordplader, armaturer i bruneret messing, intelligent lyssystem fra SG, Dinesen plankegulve, 2 altaner, elevator, kajakrum i kælderen med fælles sauna og badebro er lejligheden på 205 m2 lige til at flytte ind i. 2 parkeringspladser i kælderen kan tilkøbes.
Tuborg Strandeng forener Hellerup med København. Hellerup er byen med de lækre strøgbutikker, takeaway-butikker, restauranter, caféer, havnen, stranden, skoven og badeanstalten. København er metropolen, byen med restauranterne, metroen i dybet, kulturen med gallerierne, teatrene og de smukke parker og pladser. Tuborg Strandeng er nabo til shopping-centeret Waterfront med indkøb, wellness, restauranter og alt, hvad hjertet begærer i dagligdagen.















Teamet

Kontaktperson
Christina Linnet
Salgschef
Cand.merc.
linnet@eltoftnielsen.dk
24 24 74 55