Tømrergårdsvej 3, Tuse, 4300 Holbæk
Sport den ene vej, kristendom og dannelse den anden...

Specifikationer
Rækkehus
- Pris:2.495.000 DKK
- Ejerudgift: 2.198 DKK
- Boligareal:99 m2
- Grundareal:187 m2
- Værelser:3
- Byggeår:2021
- Energimærke:A2015
Sport den ene vej, kristendom og dannelse den anden...
Ingen er for lille til at gøre en forskel. Bare spørg Gretha Thunberg. Ordene kunne også komme fra det lille bofællesskab Æblelunden på Tømrergårdsvej i Tuse. Og med tanke på, at det, vi er vokset op med, altid sætter sig i hjertet, er kvarteret nok et af de mest børnevenlige på Sjælland. Store ord, men hør lige her: Institutioner og skole ligger 100 meter nede ad gaden, her er stisystemer til alt, legeplads lige uden for døren, et fantastisk naturområde, forsamlingshus, sport, børnevenlige boliger. Og så ligger Æblelunden mellem Tusehallen og Tuse Kirke. Ja, sport og fællesskab den ene vej, kristendom og dannelse den anden vej. Det bliver ikke meget bedre.
Æblelunden på Tømrergårdsvej er næsten så nyt, som et rækkehus kan blive. Det er et ét-plans rækkehus på 99 m2 bygget i 2021. Det står på en 187 m2 stor grund, som var det hele vokset op af den vestsjællandske muld. Det er et moderne bofællesskab, hvor fællesarealerne samler generationerne til fristeder og åndehuller for børn og voksne. Her kan man altid vælge ikke at være alene, men selvfølgelig også det modsatte. Tuse Å ligger lige om hjørnet. Vandet er fiskevand, ud med snøren, der er masser af ørreder.
Postnummeret er 4300 Holbæk, men vi er i Tuse, en lille by med små 1200 menneskesjæle. Tuse har haft større betydning for handlen på Sjælland end så mange andre små byer, for Tuse Å løber fra Holbæk Fjord gennem Tuse og videre ind i Vestsjælland. Holbæk er en tur på 5-10 minutter. Byen er én af Danmarks købsstæder 60 kilometer fra København. Siden 1980erne har byen været en af de hurtigst voksende større byer i Danmark, og var blandt de fem hurtigst voksende i 0erne. Æblelunden ligger 6 kilometer vest for Holbæk Fjord og byens centrum med indkøb, restauranter, caféer, lækre forretninger, skoler og gymnasier.












Teamet

Kontaktperson
Simone Sophia Hedemand Thomsen
Salg
simone@eltoftnielsen.dk
22 92 39 19

Sagsbehandler
Nina Rygaard Nielsen
Sagsbehandler
nina@eltoftnielsen.dk
70 20 21 05