Kærlig hilsen Marianne...

Kærlig hilsen Marianne...

Svovlsbjerggården er mit barndomshjem, hvor jeg sammen med mine 3 søskende havde en vidunderlig barndom med frihed, plads, natur og trygge rammer. Halvøen Tuse Næs rækker ud i fixpunktet, hvor Isefjorden og Lammefjorden mødes. Svovlsbjerg er dråben på næsen, som vi plejer at sige, for den er den yderste lille knast på halvøen, eller bare stedet, hvor kragerne vender, som man siger. Fra de høje skrænter ved vandet kan man se mere end 180 grader mod Lammefjorden, Hornsherred, Rørvig og ind over Orø mod Holbæk. Hele vejen omkranset af fjordens blå vand.

Vores sommerhus, som vi nu har sat til salg efter 32 år, er den eneste grund, der er blevet solgt fra Svovlsbjerggården. Det var i 1962. Den er på én hektar og ligger lige ned til fjorden, hvor der dengang blev dyrket kartofler. Siden er det blevet til det mest vidunderlige naturområde med meget varierende beplantning og en frodig natur. Her ligger huset godt gemt som en flaskepost og et vidnesbyrd om, at det er naturelskere, som har haft det igennem de mange år siden det var landbrugsjord. Her holder rådyr, harer og fasaner af at være, som var de placeret dér til glæde for os.

Her er ro og fred. Ingen forstyrrende naboer eller støj. Dagene er lange og afstressende. Vandet inviterer til leg, sejlads, fiskeri og badeture. Her høster vi vilde brombær, plukker hyben, havtorn eller mirabeller, som bliver til sommerens bedste syltetøj. Her er vandreture rundt om Klinten med de 30 meter høje skrænter, hvor køerne drøvtygger deres mad og afleverer det igen, så naturen kan gå sin gang med biller og insekter og biodiversitet. Her ved stranden legede vi som børn, byggede jagthytter, fiskede og lavede mad, som vi mente Robinson Crusoe må have gjort. En vidunderlig frihed for børn. Vi lærte at elske naturen og passe på den. Det har vi gjort lige siden, og det håber vi at de nye ejere vil gøre.