Strandvejen 691, 2930 Klampenborg
Ikke langt til alting

Specifikationer
Villa
- Boligareal:199 m2
- Grundareal:746 m2
- Værelser:8
- Bygget/ombygget:1877/2011
- Energimærke:C
Ikke langt til alting
Fra huset på Strandvejen mellem Tårbæk og Eremitage Slottet er der ikke langt til alting. 800 meter ad en lille sti og børnene er i skole. 300 meter mod øst byder badebroen og Øresund velkommen. 400 meter mod nord løber dyrene rundt i Dyrehaven, og 900 meter mod syd ligger de smukkeste tennisbaner midt i skoven. På den anden side af gaden ligger Tårbæk med stalde og hestevogne, gammel og ny arkitektur, små og store parceller, indkøb, en skole på kanten af vandet, en havn og en kirke, der blander sig med hinanden på 1,5 kilometer strandvej mellem vandkanten og Dyrehaven.
Strandvejen 691 ligger godt tilbagetrukket og afskærmet fra trafikken på Strandvejen. Det er et charmerende hus med et par år i historien. Ældre er det, fra 1877 og et af de tidligste huse på vejen. Her er 199 m2 beboelse plus anneks på 27 m2. Grunden 746 m2, og så ligger det hele rigtigt med terrasser vendt mod syd og vest.
De Røde Porte ind til Dyrehaven lyder lidt som en gammel film om det glade liv på landet af Morten Korch. Men det er det ikke. De Røde Porte er de karakteristiske indgange til Dyrehaven, og de har alle et porthus bygget til skovløberen. At skoven hedder Dyrehaven er ikke tilfældigt. Her har altid været dyr og i dag er bestanden af hjorte på over 2.000. Dyrehaven har gennem flere hundrede år har udviklet sit eget liv som én af de smukkeste, rekreative skove på Sjælland.~















