Strandvangsvej 11A, 3060 Espergærde

Strandvangsvej 11A

Plantegning

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:190 m2
  • Grundareal:394 m2
  • Værelser:7
  • Garage:26 m2
  • Bygget/ombygget:1900/1982
  • Energimærke:
    E

Strandvangsvej 11A

På Strandvangsvej 11A får I en sjældent indbydende og rummelig bolig med mange spændende indretningsmuligheder. Læg hertil en mondæn beliggenhed nær kyst og skov samt udsigt over Øresund, og resultatet er skønne rammer i Espergærde. Boligarealet lyder på hele 190 kvadratmeter fordelt over halvandet plan. Ejendommen udmærker sig med en fleksibel planløsning med adgang til førstesalen fra såvel stueplanets entré som den udvendige trappe. Således kan I bo flere generationer under samme tag, indrette en teenageafdeling, etablere selvstændigt erhverv, eller hvad, I drømmer om. Boligen præsenterer sig i en udsøgt, skandinavisk stil inde som ude, hvilket giver et gennemført udtryk og en indbydende atmosfære. Den underbygges af lysindfaldet gennem sprossevinduerne og loftet, der er ført til kip på førstesalen. I stueplan møder I tre stuer, hvoraf to har smukke fyrretræsgulve, mens den tredje har klinker med varme under. I den midterste stue finder I en brændeovn, der bidrager til en varm og skøn stemning, mens den sydøstvendte stues terrassedøre udvisker grænsen mellem ude og inde i sommermånederne. Køkkenet fremstår flot med lyse fronter, der toppes af en bordplade i massivt træ. Det er udstyret med veludvalgte hvidevarer, herunder en indbygningsovn i arbejdsvenlig højde og en induktionskogezone. Videre finder I et værelse samt et nydeligt flisebadeværelse med gulvvarme. Hertil kommer et bryggers med vaskefaciliteter, der tilgås via terrassen. På hjemmets førstesal åbner en charmerende fordelingsgang med blotlagte bjælker op for fire værelser, det ene med altan, hvorimod et andet er udført i forskudt plan med en spændende rumfornemmelse til følge. Etagen bidrager slutteligt med et depot og et toilet, mens planløsningen fuldendes af en vinkælder til connaisseurens samling. Udvendigt venter jer en overskuelig have med et mindre græsareal og to dejlige terrasser, der er orienteret mod henholdsvis sydøst og sydvest, så I altid kan finde en plads i solen. I råder desuden over en integreret garage. Området indbyder til en aktiv livsstil. Her et øjebliks gang Espergærde Havns maritime miljø med spisesteder og badestranden med badelaug samt optimale forhold for vandsport. Efter 450 meter når I skoven med løbestier, hvor der også er mulighed for at møde områdets rige dyreliv. Dagligdagen glider let for Espergærde byder på gode indkøbsmuligheder, og fra matriklen kan I spadsere til Espergærdeskolen samt pasningstilbud. Ligeledes har I bekvem afstand til transportmuligheder, og Kystbanetoget fører jer til Østerport på blot 31 minutter.


Udforsk andre
Villaer til Salg

NYHED
Hougårdsvej 3, Annisse, Helsinge

Villa

Hougårdsvej 3, Annisse, Helsinge

Pris

4.795.000 DKK

Boligareal

173 m2

Grundareal

1.118 m2

Værelser

4

NYHED
Christianshusvej 33, Hørsholm

Villa

Christianshusvej 33, Hørsholm

Pris

4.495.000 DKK

Boligareal

146 m2

Grundareal

291 m2

Værelser

4

Olaf Poulsens Alle 2, Fredensborg

Villa

Olaf Poulsens Alle 2, Fredensborg

Pris

5.345.000 DKK

Boligareal

141 m2

Grundareal

1.040 m2

Værelser

6