Strandpromenaden 67, 5., 2100 København Ø

I første række til vandet og udsigt til en verdensrekord...

Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:129 m2
  • Værelser:3
  • Byggeår:2019
  • Energimærke:
    A2015

I første række til vandet og udsigt til en verdensrekord...

Lejligheden er uden bopælspligt.

At flanere, at promenere, at spadsere, jah, det er ord, som ikke fylder meget i vores sprog mere. Men på kanten af både Østerbro og Hellerup ligger en vej, som får nogle af de gamle ord frem på læberne igen. Strandpromenaden, hedder den. Her flanerer man, man promenerer, gør man, eller man spadserer sig en tur. Lang er den ikke, men hvor fantastisk ville det ikke være, hvis den var 5 kilometer længere. For den ligger så smukt med sine træer og græsplæne og bænke og promenadesti ud til Svanemølle Strand. Stemningen er mere sydlandsk end dansk. Og så med noget, der må være en verdensrekord: En 130 meter lang bænk på en bademole, der er lige så lang. Her kan man sidde og kysse og holde i hånd og se, hvordan vandet har det i dag.

Ejendommen på Strandpromenaden 67 har én lejlighed på hver etage. Med vinduer ud til alle 4 verdenshjørner får de alt det lys en dag kan tilbyde. Lejligheden på 5. sal har den allerbedste udsigt over Svanemøllebugten fra Tuborg Strandpark mod nord til den nye SoHo-bydel i Nordhavn mod syd. Her er 129 meget lækre m2 med terrasser hele vejen rundt. Som skyggen rammer terrassen, flytter man sin liggestol til den næste. Altså sol på maven hele dagen. Privat parkering i kælderen med elevator direkte op til lejligheden. Tak for det. Ejendommen hedder Beach House, og den opleves som en hybrid mellem den sejeste bylejlighed og det lækreste sommerhus med fitnesscenter og sauna, paddleboards og kajakker.

Fra Strandpromenaden er der ikke langt til kulturlivet, restauranterne og caféerne i København. Metroen gør det nemt at komme rundt. Turen til Waterfront og strøget i Hellerup er en gåtur på 5 minutter ad Strandvejen eller i sandet langs stranden. For sejlere er Svanemøllehavnen en aktiv havn med plads til små og store kølbåde. Svanemølle Bugt er i dag én af de mest attraktive beliggenheder. Tilgang til Strandpromenaden er via Strandøre, som i dag er en stille vej, hvor en begrænsning på 40 kilometer i timen har dirigeret den tidligere, fortravlede og tunge trafik udenom.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg

NYHED
Østerbrogade 54A, 4. th., København Ø

Lejlighed

Østerbrogade 54A, 4. th., København Ø

Pris

15.850.000 DKK

Ejerudgift

10.364 DKK

Boligareal

194 m2

Værelser

6

Sortedam Dossering 65A, 4., København Ø

Lejlighed

Sortedam Dossering 65A, 4., København Ø

Pris

15.500.000 DKK

Ejerudgift

12.698 DKK

Boligareal

188 m2

Værelser

6

NYHED
Østerbrogade 106, 3. tv., København Ø

Lejlighed

Østerbrogade 106, 3. tv., København Ø

Pris

15.950.000 DKK

Ejerudgift

16.717 DKK

Boligareal

240 m2

Værelser

7