Så stille som en mus på bare tæer og listefødder og så uden bopælspligt.

Så stille som en mus på bare tæer og listefødder og så uden bopælspligt.

Vi mænd skulle bukke, skulle vi, og vi piger skulle neje, skulle vi, når vi ser ejendomme i de københavnske stræder fra slutningen af 1700-tallet. Det er facader i klassisk arkitektur og håndværk, en højlig salut til de romerske arkitekter, for det er fra deres bygninger, inspirationen kommer fra. Vi ser dem i Store Strandstræde, det lille, hyggelige stræde mellem Nyhavn ved Kongens Nytorv og Sankt Annæ Plads. Stræder er der flere af i kvarteret, som tidligere var det måske nok mest usømmelige kvarter i København. I dag er kvarteret en begejstring, man skriver om i udenlandske blade og magasiner.

Lejligheden i ejendommen Store Strandstræde 18D er en tur ind gennem porten til baggården. Ejendommen er bygget 1778 midt i den europæiske oplysningstid. Lejligheden er på 117 m2, vild lækker er den med elevator, morgensol på altanen og uden bopælspligt. Hjemlig og hyggelig, nemlig. Herinde i baggården er der lige så stille som en mus på bare tæer og listefødder, det eneste der kan høres, er fyrværkeriet i Tivoli. God cykelkælder, og så er baggården chausséstensbelagt med sol det meste af dagen.

Fra Store Strandstræde er alt i København lige om hjørnet, alt er en gåtur, også hjem efter en tur i byen. Med flirtende projektbyggerier langs havnekanaler i og på kanten af København, er det godt at vide, at alt er godt i det gamle. Som i lejligheden i baggården, der har en af de mest charmerende beliggenheder i Indre By. Kvarteret er sjælfyldt som i en lille landsby. Vandet i kanalen er her, det samme er restauranterne, caféerne, dannelseskulturen med museerne, skuespillet og balletten. Sankt Annæ Plads var tidligere en kanal parallel med Nyhavn med det livløse navn Sankt Annæ Grav. Kanalen fortsatte ad Bredgade og videre til Esplanaden, hvor den endte i Toldbodgade ved havnen. I dag ender den i en badestrand ved Skuespilhuset. Lige om hjørnet.