Sophienberg Vænge 5, 2960 Rungsted Kyst
Sophienberg Vænge 5
Specifikationer
Villa
- Boligareal:150 m2
- Grundareal:843 m2
- Værelser:4
- Byggeår:2019
- Energimærke:A2015
Sophienberg Vænge 5
På Sophienberg Vænge nær Øresund møder I denne moderne villa fra 2019. Boligen er en perfekt blanding af funktionelle detaljer og nutidig æstetik, hvilket er skabt gennem eksklusive materialevalg. Dertil har man formået at etablere et fantastisk udendørsrum med træterrasser mod øst, syd og vest, så I kan nyde sommeren under åben himmel.
Beliggenheden på en rolig villavej i Rungsted Kyst, som placerer jer i tredje række til Øresund, og få minutters gang bringer jer til vandkanten. I er heller ikke langt fra det maritime miljø og spisestederne ved Rungsted Havn, og søndag kan golfkøllerne svinges ved Kokkedal Golfklub. Rungsted Bytorv og Hørsholm Midtpunkt nås nemt på cykel.
Boligen præsenterer sig med et strømlinet, stilfuldt ydre, der udstråler en minimalistisk elegance, som fortsætter indenfor, hvor 150 velindrettede kvadratmeter folder sig ud. Gulvene er belagt med planker i ask, og der er gulvvarme og differentieret lofthøjde i hjemmet. Lysindfaldet er fantastisk grundet de høje vinduer, som lader solens stråler flugte gennem rummene. Køkken-alrummet har åben forbindelse til stuen med en smuk gaspejs, der har glas til tre sider, og som skaber en naturlig inddeling. Køkkenet er elegant med mørke elementer toppet af en lys kompositbordplade. Kogeøen med bordemfang tilbyder masser af arbejdsplads til amatørkokken og siddepladser til de hurtige morgenmåltider. Havedørene forbinder rummet med terrassen, så grænsen mellem ude og inde udviskes på varme sommerdage. Boligen har tre værelser. Det ene er oplagt som forældresoveværelse med walk-in-closet og badeværelse en suite. Badeværelset er stilrent med væghængt toilet og regnbruser, og for at skabe en rød tråd er husets andet badeværelse etableret med samme udtryk.
Udenfor venter jeres egen idylliske oase på den 843 kvadratmeter store grund, og for at højne komforten har man opsat markiser på terrasserne. Haven er anlagt af en gartner og fremstår ugeneret med bøgehække og andre beplantninger, ligesom den er nem at holde.