Solvænget 12, 2960 Rungsted Kyst
Hukommelsen fejler intet
Hukommelsen fejler intet
Husets hukommelse stopper ikke, bare fordi børnene er flyttet hjemmefra. Huset på Solvænget 12 kan godt huske, hvem der boede hvor i de 4 soveværelser, og hvorfor børnene først børstede tænder 10 minutter før de skulle i skole. Hukommelsen fejler heller intet, når det kommer til fritidsaktiviteter efter skoletid. For sport som tennis, golf, svømning, baseball, squash og ishockey, sejllands i havnen, det var ikke en udflugt fra Herodes til Pilatus, næh, det var et smut ud af en lille havelåge og så lige en tur rundt om hjørnet. Gymnasiefesterne, jeps, meget populære. Fra Solvænget er alt det vigtige i Rungsted gå-og-cykel-tæt-på via stisystemer. Børn klarer sig selv her, de skal ikke køres frem og tilbage.
Huset er bygget i 1939 og siden tilbygget, så det i dag er på 198 m2 med en fuld anvendelig underetage på 68 m2. Her er masser af plads til familien med børn. Og de får det godt, børnene og deres forældre, for institutioner, Vallerødskolen og Rungsted Gymnasium ligger en lille sti derfra. Det er et lyst og meget velholdt hus på en 1.365 m2 stor grund med en vindløs have helt ugeneret af naboer, ja, og med sol på den store, sydvendte terrasse hele dagen. Bonus for alle i kvarteret er den nye strand, der for nylig blev anlagt 800 meter nede for enden af nabovejen Bukkeballevej. Og så har husets ejere ovenikøbet også adgang til privat badebro. Kokkedal Hegn ligger lige om hjørnet. Det bliver ikke meget bedre i Rungsted Kyst.
Sophienberg Lystslot er nabo til Solvænget. Restaureringen blev i 1991 belønnet med Europa Nostra-prisen. Kokkedal Golfklub er nabo til slottet. Rungsted Havn er en lille kilometer ned ad Strandvejen med lækre forretninger, gode restauranter, hyggelige caféer, vandskibro og nordmole med plads og dybde til de helt store både.























Teamet

Kontaktperson
Jens Højmann
Partner/filialchef Rungsted Kyst & Hørsholm
Ejendomsmægler & valuar MDE
jens@eltoftnielsen.dk
21 62 48 18

Sagsbehandler
Maria Løbner Lomidze
Trainee
loebner@eltoftnielsen.dk
49 19 31 00