Smidstruplund 1A, 2950 Vedbæk
Det grønne bælte
Specifikationer
Villa
- Boligareal:255 m2
- Grundareal:2.716 m2
- Kælder:63 m2
- Værelser:4
- Garage:65 m2
- Carport:65 m2
- Bygget/ombygget:1978/1997
- Energimærke:D
Det grønne bælte
Den arkitekttegnede ejendom er gennemrenoveret i 2013 blandt andet med nye lofter, Dinesen-plankegulve og et Poggenpohl-køkken. I 2016 er badeværelset renoveret med nye fliser i natursten, mens taget er fra samme årstal ligesom den hvidpudsede facade. Året efter er gasfyret installeret, og alle vinduer er gennemgået og udskiftet efter behov, mens havedøren i stue og køkken er isat.
Matriklens 2.716 m2 omkranses af et grønt bælte, som komplementer huset fortrinligt. På grunden ligger et lækkert anneks med et værelse og et badeværelse med toilet. Tilknyttet er en muret dobbelt garage med porte og herforuden har I flere fantastiske terrasseområder på begge sider af huset. Den smukke flisebelægning på terasser og i indkørsel er fra 2016 hvor huset gennemgik en udvendig renovering.
Inden døre har I højt til loftet og et væld af glaspartier, der i samspil bidrager med en imponerende atmosfære overalt. De to opholdsstuer en suite er værd at fremhæve, hvoraf den ene har en indbygget pejseindsats og udgang til en overdækket terrasse på samme vis som spisestuen i et højere niveau. Spisestuen er i åben forbindelse med det ekstravagante køkken med kvalitets hårde hvidevarer og mørke træfronter, som toppes af en hvid Corian-bordplade – også på kogeøen, der er orienteret således, at haven kan beundres gennem vinduerne.
Resten af huset byder på et forældresoveværelse med eget badeværelse, endnu et badeværelse og tre værelser. Det ene af værelserne har hems, mens de sidste to tilgås via en glasgang med gulvvarme. Afslutningsvis har I en højtliggende kælder med fire disponible rum.
Fra det børnevenlige kvarter har I kort afstand til alle hverdagens fornødenheder såsom indkøb og offentlig transport. Endvidere er I tæt på havnen og Folehave.