Skovager 6A, Gudmindrup Lyng, 4573 Højby
Spitzen klasse og topløse i Højby
Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:100 m2
- Grundareal:1.200 m2
- Værelser:4
- Byggeår:2018
Spitzen klasse og topløse i Højby
Der er de allerbedste strande i Sejerøbugten, og så er der Gudmindrup Strand, som ubetinget får bademedaljen som Sjællands bedste sand- og badestrand. Gudmindrup Strand er bred, den er lang, den har klitter, den har det hvideste sand som det guleste sand i Sahara, den er lavvandet til langt ude og derfor for børn, den er for kurtiserende teenagere, glade topløse, solslikkere, læseheste, vinterbadere, modne voksne og mormor og morfar. Og så har den et bemandet livreddertårn hele sommerferien. Altså populær.
7 gåminutter derfra ligger et hus, som bare er spitzen klasse. Bygget i 2017, som med alle sine 100 m2 er et levesommerhus med endnu flere m2 på udendørsterrassen. Inde smelter sammen med ude, og det har arkitekten pudsigt nok tænk med vilje. Grunden er på 1.200 m2. Her er sol hele dagen og plads til familien med børn. Skuret på 20 m2 er isoleret og bliver med et mindre greb nemt til et anneks til overnattende gæster. Også om vinteren.
Fra Højby er der 15 bilminutter til hyggelige Rørvig Havn. Højby er en del af det UNESCO-bevarede område i Odsherred, som istiden har dannet og formet af gletsjere. Sejerøbugten er en af de mest populære sommerhusbeliggenheder på Sjælland. Der er mange gårdbutikker, hvor børn kan plukke jordbær og grave kartofler op. Det gør de bedste restauranter i København dog ikke, de købe deres grøntsager over disken, når spisekammeret skal fyldes op.