Pilebakken 7, Veddinge Bakker, 4540 Fårevejle
Pilebakken 7, Veddinge Bakker
Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:89 m2
- Grundareal:1.201 m2
- Værelser:3
- Byggeår:2006
Pilebakken 7, Veddinge Bakker
Hvor meget mere end kr. 1.395.000 vil du give for et velbygget og indflytningsklart fritidshus?
Ejendommen udbydes i licitation og bud skal fremsendes til Ivan Eltoft Nielsen, Asnæs afdeling, i form af en underskrevet købsaftale senest fredag den 20. december kl. 12.00. Købsaftalen skal fremsendes i en lukket kuvert med mærke Budrunde/Pilebakken 7 eller på mail til mathias@eltoftnielsen.dk. Udkast til en standard købsaftale med tilbudsblanket kan rekvireres hos Ivan Eltoft Nielsen.
Det skal bemærkes, at sælger har mulighed for at afslå alle de indkomne bud, uanset om buddet er under, på eller over udbudsprisen.
Velindrettet og fuldstændig indflytningsklart fritidshus i et naturskønt og dejligt kuperet område i Veddinge Bakker, hvor man har alle muligheder for at slappe af og nyde den smukke natur i fulde drag. Huset ligger lige midt i et område med naturoplevelser, som ikke findes bedre. Her får man både skov og strand og et naturhistorisk meget interessant og også betydningsfuldt område, som er en beskyttet geopark med synligt istidslandskab. Der er også mulighed for at gå på opdagelse i flere gravhøje fra bronzealderen og dysser fra stenalderen. Og så er der det fænomenale lys og de vidunderlige vandspejlinger ud over fjorden, som man aldrig kan få for meget af. Livskvalitet kan få en helt ny betydning, når man først har været her.
Huset byder på 89 m2 med seks sengepladser fordelt på tre værelser og alle de moderne bekvemmeligheder, man har brug for, uanset om huset skal bruges til udlejning eller familiens egne ophold. Huset er solidt og opført i kvalitetsmaterialer, så det kan anvendes året rundt. Det er godt indrettet og med et masser af lysindfald fra ovenlysvinduerne, de store vinduespartier, der går langt op ad de høje gavlvægge, og fra de mange dobbeltdøre, der fører ud til terrassen og haven. Endvidere er der bestilt fibernet, som snart installeres på ejendommen.
På den 1.201 m2 store grund, der er afgrænset med hæk med hvide blomster, er der etableret en bålplads, og et shelter med plads til overnatning for flere personer.