På Højden 18, 2900 Hellerup
Minimalister får det godt her...
5. maj 13:45-14:15
Minimalister får det godt her...
Postnummeret for vejen På Højden er 2900 Hellerup, den første by mod nord ud af København. Eftertragtet er den, byen Hellerup, og det er til at forstå. Den er byen med kulturelle herlighedsværdier som egen badeanstalt, sandstrand, lystbådehavn, skov, slot, park og strandvej med caféer, restauranter og lækre butikker. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at nogle af de mest eftertragtede ejendomme ligger i Hellerup. Byen hører til Danmarks mest velhavende, og det er der ingen grund til at Google, for alene den historie fortæller prisen på boligerne.
Børnefamilien får det næppe bedre end på matriklen På Højden 18. Det er et kvarter med børn på vejene, og det er et kvarter i en kommune med nogle af de bedste skoler og idrætsfaciliteter i København hvis ikke på Sjælland. Med 276 m2 er det et stort hus bygget i engelsk stil midt i en dansk funkistid, altså 1933, så det er et hus med enkle og ærlige rum. Minimalister får det godt her. Nuværende ejere har renoveret alt det vigtige som eksempelvis badeværelser og køkken. Hele stueetagen har sildebensparket über alles, ja, selv væggene i vådrumme har fået sildeben. Smukt og sjælfuldt er det, lige til at flytte ind i.
Det hele står på en 1.004 m2 stor grund så ugeneret, at kun englene over smukvejrsskyerne kan kigge ind. Nogle af Danmarks bedste skoler og gymnasier er cykelminutter væk, det samme er svømmehallen i Kildeskoven, de smukke tennisbaner i HIK, indkøb, de lækre butikker, restauranter og caféer i både Gentofte og Hellerup. Og så ligger Østerbro i København ikke mere end 5 minutter væk.
Teamet
Kontaktperson
Christina Linnet
Salgschef
Cand.merc.
linnet@eltoftnielsen.dk
24 24 74 55
Sagsbehandler
Julius Nemeth-Thurøe
Trainee
thuroe@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05