Mejsevej 6, 3250 Gilleleje

Andet

Specifikationer

Fritidshus
  • Boligareal:136 m2
  • Grundareal:1.768 m2
  • Værelser:4
  • Carport:27 m2
  • Byggeår:2010

Mejsevej 6, Gilleleje

Lækkert, lyst sommerhus på 136 m2 opført i gode materialer og placeret på en 1.768 m2 dejlig naturgrund med en god variation af løvtræer, nåletræer og frugtbuske. Huset er malet i de rigtige sommerhusfarver med sorte brædder og hvide vinduer, så det falder godt ind i naturen og er i overensstemmelse med den danske og skandinaviske smag. Også indenfor i huset er indretningen nordisk og defineret i et stilsikkert, konsekvent og minimalistisk formsprog med lyse lofter, lyse vægge og overvejende hvidt møblement. De store vinduespartier sørger for masser af dejligt lysindfald, ligesom man frit og uhindret kan nyde udsigten til naturgrundens grønne liv. Planløsningen er praktisk og uden spild, så man oplever at have meget plads omkring sig i alle rummene, herunder i det store, åbne opholdsrum med integreret køkken. Her er loftshøjden på hele 3,71 meter, hvilket understøtter den åbne og frie rumfornemmelse. På de tre værelser, hvor der på alle er plads til to senge, får man den samme, gode loftshøjde og gennemførte lyse stil. Huset byder desuden på to badeværelser og et bryggers. På den sydvestvendte side af huset er der et 125 m2 stort terrasseområde, hvor man kan nyde sol og luft om eftermiddagen og aftenen, ligesom solen også kommer ind på noget af terrassen om morgenen. Der er både overdækkede terrasseområder, hvor man kan sidde i læ for vind og vejr, og områder, hvor man kan sidde og nyde livet og middagsmaden under åben himmel. Det hele spiller, som det skal, i dette hus. Det er indflytningsklart, og det kan anvendes hele året. Sommerhuset er beliggende dejligt tæt ved stranden. Det tager derfor kun få minutter at gå dertil ad den private grusvej. Man behøver således ikke gøre det til en planlagt udflugt, når man skal have en morgendukkert, men kan blot kaste badekåben over skuldrene og smutte af sted for et øjeblik senere at være hjemme igen. Stranden er dog også et langt besøg værd, ligesom den er særdeles dejlig at gå uforstyrrede ture langs – på alle tider af året. Når man ønsker mere fest og farver kan man tage turen til enten Gilleleje by eller Hornbæk, hvor der foregår mange aktiviteter, ligesom man kan forsyne sig med dagligvarer og friske fisk eller besøge restauranter og caféer.

Udforsk andre
Fritidshuse til Salg

Snørengen 19, Gilleleje

Fritidshus

Snørengen 19, Gilleleje

Pris

4.795.000 DKK

Boligareal

107 m2

Grundareal

1.069 m2

Værelser

3

Firkløvervej 2, Gilleleje

Fritidshus

Firkløvervej 2, Gilleleje

Pris

6.150.000 DKK

Boligareal

135 m2

Grundareal

1.847 m2

Værelser

7