Månestien 59, Højby Lyng, 4573 Højby
Månestien er, hvad en tåre efterlader...
12. maj 11:00-11:30
Månestien er, hvad en tåre efterlader...
I en novelle fra 1800-tallet fortæller en ung, poetisk kvinde, at månestien er månens lys, der glitrer på den vej, en tåre efterlader, når den løber ned ad kinden. Smukt, ikke sandt? Om vejforfatterne på kommunekontoret læste novellen, før de navngav sommerhusvejen Månestien i Højby, ja, det vides selvfølgelig ikke. Men der er bestemt romantik på Månestien, når fuldmånen lyser stien op, den er en rigtig hyggelig sommerhusvej, en af dem med grus på maven.
Sommerhuset på Månestien 59 i Højby Lyng er så nyt som fra i år. Alle 120 m2 står snorlige, og med 4 soveværelser, spa og sauna er der selvfølgelig tænkt på familien med børn og venner på besøg. Huset ligger i retningen nordøst/sydvest med terrassen mod sydøst. Altså sol på kinder og bikinimave stort det hele dagen. Grunden er en lynggrund på 1.205 m2, ikke meget have at passe. Stranden ligger bare 900 meter væk. Her ligger strandcaféen Café Haveje med alt i barfodshygge og økologi. Stranden er bred, den er lang, den har klitter, den har det hvideste sand, den er lavvandet til langt ude og derfor for børn med små tæer på små fødder på små ben, den er for kysseglade teenagere, glade solslikkere, læseheste, vinterbadere, modne voksne og mormor og morfar, den har bemandet livreddertårn hele sommerferien, og så er vandet altid i bevægelse, altid klart, altid rent.
Højby er en af de attraktive sommerhusbyer i Nordvestsjælland. Den ligger i Odsherred Kommune, og selvfølgelig har navnet noget med højde at gøre, for byen ligger højt mellem nogle høje. Den lokale kro har de bedste anmeldelser fra Tripadvisor, og så ligger Dragsholm Slot med Michelin restauranten lige i nærheden. Bestil bord i god tid, skaldyrsaftenerne er typisk optaget flere måneder i forvejen. Naturen er smuk heroppe i Nordvestsjælland. Rørvig ligger et lille kvarter væk. Her går færgen til Hundested, hyggeturen, kaldes den, noget længere i tid end den nye omfartsvej. Højby er en del af det UNESCO-bevarede område i Odsherred, som istiden har dannet og formet af gletsjere.
Teamet
Kontaktperson
Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef Odsherred
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93
Sagsbehandler
Laura Holm
Salg
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51